Single Daily
af

Peter Gram

Drabsmistænkt kan være flygtet til Danmark

Flensborg. En 18-årig iraker er efterlyst internationalt efter drabet foran diskoteket M1 på Nørretorv i Flensborg nytårsnat. Her døde en 24-årig syrer, efter han flere gange var blevet stukket med en kniv.
Politiet efterforsker i alt seks mænds færden på drabsnatten.
Efterlysningen blev udstedt allerede den 8. januar oplyser politiet og anklagemyndigheden i en fælles pressemeddelelse.
Muligvis er den 18-årige stukket af til Danmark. Her skulle han angiveligt have familie. Det beretter Flensburger Tageblatt.
Politiet går ud fra, at gerningsmanden stak sit offer ned, efter de to mænd forinden havde haft et skænderi.

Den 24-årige blev ramt af adskillige knivstik. Kun et af dem var dog dræbende.

Der er stor mystik omkring det diskotek, hvor drabet fandt sted i indgangen. Flensborg Avis har kunnet fortælle, at stedet blev drevet uden bevilling. Efterfølgende er stedet blevet lukket.

kommentar
deling del

Skriv et svar