Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

123 talenter stuvet sammen på en scene

75 piger fra Sønderjysk Pigekor, 44 danske og tyske unge fra FolkBaltica Ensemble, fire sangsolister og Harald Haugaard som dirigent åbnede onsdag aften musikfestivalen FolkBaltica med et brag af en koncert i koncertsalen Alsion.

Der var ikke mange kvadratmeter til overs, da 123 unge onsdag aften stod samlet på scenen i koncertsalen Alsion. Musikfestivalen FolkBaltica blev officielt åbnet med et festfyrværkeri, som 75 piger fra Sønderjysk Pigekor – under ledelse af Mette Rasmussen – skød af sammen med 44 musikere og fire sangsolister fra FolkBaltica Ensemble. Den plads, der dog var til overs, udnyttede ensemblets leder og festivalens kunstneriske chef, Harald Haugaard, og hans assistent, Andreas Tophøj, til deres energiske måde at dirigere de musikalske løjer på. Begge to hopper, springer og danser og svinger med alle lemmer. De er i den grad til stede.

Det var femte gang, at FolkBaltica holdt sin store og festlige åbningskoncert i Alsion i Sønderborg, hvor publikum kommer fra begge sider af grænsen. På stolerækkerne i salen – der igen var udsolgt – hørte man tysk og dansk mellem hinanden, og på scenen blev der budt velkommen på begge sprog af Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S) og af Sabine Sütterlin-Waack (CDU), den slesvig-holstenske minister med hele fire ressortområder, hvor Europa er bare ét af dem.

FolkBalltica Aabningskoncert Foto: Martin Ziemer

Nøgleharpe fra Sverige

Medvirkende solister var tre professionelle musikere: Svenskeren Erik Rydvall, der i år er FolkBalticas huskunstner og derfor at opleve hver dag et eller andet sted i grænselandet frem til søndag aften. Han optrådte med det traditionelle svenske instrument kaldet nøgleharpe – eller på svensk: nyckelharpa.

Der var danskeren Nikolaj Busck på akkordeon, og og ham er der at sige, at han var med på den allerførste FolkBaltica-festival tilbage i 2005 – dengang med Trio Mio. Med for allerførste gang er i år den tyske liedermacher Sarah Lesch fra Leipzig, og hun sang i Sønderborg den over seks minutter lange sang, som hun skrev til sin søn – og som hun i 2016 vandt Melodi Grand Prixet for protestsange med. Sangen handler om at forberede sit barn på en meget usikker fremtid og blev delt af højreradikale grupperinger i Tyskland – ikke lige det, Sarah Lesch havde regnet med. Og som hun derfor distancerede sig fra.

Jubilæum

FolkBaltica byder på 30 arrangementer fra Nordborg og Løgumkloster i nord til Kiel, Egernførde og Husum i syd.

12 af disse foregår i Flensborg, der bliver festivalens centrum. Den store finale-koncert finder sted søndag aften i Nikolaikirche i Flensborg.

15 års jubilæumskoncerten i Flensborgs Nikolaikirche lørdag bliver med 15 kunstnere, der har været med på tidligere FolkBaltica-festivaler. Med til koncerten er et All Star Band med seks gamle kendinge fra festivalen. Derudover kommer ni solister.

For første gang har FolkBaltica med Erik Rydvall en svensk »huskunstner«.

FolkBalltica Aabningskoncert Foto: Martin Ziemer
FolkBalltica Aabningskoncert Foto: Martin Ziemer
FolkBalltica Aabningskoncert Foto: Martin Ziemer
FolkBalltica Aabningskoncert Foto: Martin Ziemer
FolkBalltica Aabningskoncert Foto: Martin Ziemer
FolkBalltica Aabningskoncert Foto: Martin Ziemer
FolkBalltica Aabningskoncert Foto: Martin Ziemer

Første gang

Det var første gang, at Sarah Lesch optrådte i Danmark. Torsdag aften optrådte hun som solist i Aabenraa, og fredag aften er der udsolgt til hendes koncert i Volksbad i Flensborg.

Harald Haugaard og Andreas Tophøj har gennem et år øvet med de 44 talentfulde musikere og fire sangere ditto. Åbningskoncerten i Alsion var deres ilddåb, og de optrådte med musik skrevet og arrangeret af deres to læremestre.

Den lydmæssige volumen var imponerende, og akustikken i Alsion kunne rumme den. De to unge sangsolister Justine Boesen og Mathæus Bech imponerede med en tekst, som de selv havde skrevet i samarbejde med Torge Korff fra Kulturbüro i Flensborg: »Svarer vi igen med musik« hed sangen, og samtidig fik de til opgave at skrive en ny sang til FolkBalticas 15 års jubilæumskoncert i Nikolaikirche i Flensborg lørdag aften. Stikordene kom fra publikum: Sangen skal handle om fred, Europa, grænse, solskin og kærlighed. Den skal være i både G-dur og d-mol og være i trefjerdedels takt, så de to unge får noget at se til – ligesom de mange folkmusik-elskere i grænselandet, der ikke kan få nok og knap nok ved, hvad de skal vælge i overflødighedshornet FolkBaltica.

Festivalens afslutningskoncert er ligeledes i Nikolaikirche søndag aften.

FolkBaltica: Åbningskoncert i Alsion i Sønderborg den 23. maj.  Medvirkende: FolkBaltica Ensemble, Sønderjysk Pigekor, Erik Rydvall, Sarah Lesch og Nikolaj Busk.

kommentar
deling del

Skriv et svar