Single Daily
af

Jens Nygaard

12 år med sandheden mellem linjerne

I nazitiden var Flensborg Avis i flere omgange igen i livsfare. Ved krigens slutning var der tale om en meget mager avis på få sider - men abonnenterne holdt med bemærkelsesværdig iver fast ved en af de få aviser i Tyskland, der ikke var ramt af den totale ensretning.
I nazitiden var Flensborg Avis i flere omgange igen i livsfare. Ved krigens slutning var der tale om en meget mager avis på få sider - men abonnenterne holdt med bemærkelsesværdig iver fast ved en af de få aviser i Tyskland, der ikke var ramt af den totale ensretning.

Allerede i foråret 1932 var chefredaktøren på Flensborg Avis, Ernst Christiansen, klar over, hvad de tyske nazister var for en størrelse:

– De kalder på hadet i samme åndedræt, som de taler om samling, skrev han i en leder i slutningen af april.

Tidligere var Hitler og hans nazister af mange blevet betragtet som noget af en døgnflue, men det ændredes senest efter valget i juli 1932: Partiet fik 37 procent af stemmerne i hele Tyskland, i Slesvig-Holsten var det hele 51 procent, og i Sydslesvig var det næsten 62 procent.

Det var den højeste tilslutning noget sted i Tyskland, og det hang blandt andet sammen med mange frustrerede landboere. Inde i byerne støttede mange i stedet kommunisterne. Det danske mindretal bestod dengang som nu i høj grad af småkårsfolk, og nogle af kerneområderne som Nørregade og Nystaden blev kaldt den Røde Plads og Klein Mos­kau.

Flensborg Avis kunne kun meget sporadisk berette om overgreb mod for eksempel de tyske jøder i 30erne. De fandt dog også sted i Flensborg, som det ses her på billedet.

Avisens korrespondent i Berlin, Jacob Kronika, regnede ligesom mange andre med, at nazisterne ville gå tilbage ved valget i 1933. Med mindre altså Hitler blev gjort til rigskansler, men “der er selvfølgelig ingen udsigter i så henseende”, skrev han. Og tog gevaldigt fejl. Præsident Hindenburg gjorde Hitler til rigskansler.

Der blev hurtigt blæst til kamp mod alle politiske modstandere, der brutalt blev undertrykt. I Sydslesvig forsøgte de lokale nazister at kæde det danske mindretal sammen med de særligt forhadte kommunister.

Problemet var, at de slesvig-holstenske nazister ikke fik støtte fra Berlin, og at der herfra ikke blev udstedt paroler rettet mod det danske mindretal. I stedet var både propagandaministeriet og især udenrigsministeriet interesseret i en afdæmpet linje – blandt andet af hensyn til forholdet til Danmark. Det skulle blive en skillelinje, der kendetegnede hele perioden og fik stor betydning for avisens syn på det nye regime.

Læs hele artiklen i lørdagsudgaven af Flensborg Avis eller se mere her.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar