Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

100 procent fremmed i Frøslevlejren

Vandreudstilling forlader Aabenraa og kommer til Frøslev, hvor den kan ses til den 18. september.
Vandreudstilling forlader Aabenraa og kommer til Frøslev, hvor den kan ses til den 18. september.

Hvad vil det egentlig sige at være fremmed? Hvornår føler man sig fremmed, og hvornår føler man sig hjemme? De spørgsmål kan kunstprojektetet »100 procent fremmed« måske give svar på.

Efter at have stået i gågaden i Aabenraa rykker kunstprojektet »100 procent fremmed« til Frøslevlejren ved Padborg, hvor det frem til den 18. september kan opleves.

Udstillingen har kunnet ses siden i mandags, men på fredag finder den officielle åbning sted.

Ti af portrætterne i udstillingen er lokale borgere fra Aabenraa Kommune. Blandt andet et billede af Nilofar Azmoon, der er en af de asylmodtagere, der portrætteres.

Kunstprojektet består af 110 portrætter af asylmodtagere fordelt over hele Danmark. Af de 110 portrætter er 10 lokale borgere fra Aabenraa Kommune, som har fået taget deres portrætfoto i Aabenraa i forbindelse med ringriderfesten.

Nilofar Azmoon på et af de ti lokale portrætter fra Aabenraa. Foto: Maja Nydal Eriksen


Nilofar Azmoon på et af de ti lokale portrætter fra Aabenraa. Foto: Maja Nydal Eriksen

Tekster af Janus Kodal

Hvert portræt flankeres af en kort personlig tekst om det at føle sig fremmed eller hjemme. Teksterne til de ti lokale portrætter er skrevet af digter og forfatter Janus Kodal, der er vokset op i Aabenraa. Ud over de ti lokale portrætter skiller Aabenraa-udstillingen sig også ud ved, at der portrætteres en person fra det tyske mindretal.

Borgmester i Abenraa Kommune Thomas Andresen vil på fredag klokken 10. officielt åbne udstillingen i Frøslevlejren. Alle er velkomne.

kommentar
deling del

Skriv et svar