Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

100 år med plattysk teater

Niederdeutsche Bühne Flensburg blev grundlagt i afstemningsåret 1920. Det runde år markeres med en jubilæumsforestilling og en bogudgivelse.
Niederdeutsche Bühne Flensburg blev grundlagt i afstemningsåret 1920. Det runde år markeres med en jubilæumsforestilling og en bogudgivelse.

Det plattyske teater i Flensborg fylder 100 år i 2020. Niederdeutsche Bühne Flensburg blev grundlagt samme år som folkeafstemningerne i Nord- og Mellemslesvig, og den nøjagtige dato for jubilæet sætter teatrets chef, Rolf Petersen, til den 11. marts. Denne dato blev teatrets allerførste forestilling opført i »Neue Harmonie«, der var et forlystelsessted i Frisergade i Flensborg. På plakaten dengang var »Cili Cohrs« af Gorch Fock og  »Leege Lüüd« af Hinrich Wriede.

100-års jubilæet bliver markeret med teaterversionen af Hans Falladas roman »Lille mand – hvad nu?« – eller »Lütte Mann – wat nu?«, som er den plattyske titel. Stykket bliver oversat fra højtysk af Gesa Retzlaff, der er skuespiller på Niederdeutsche Bühne.

I februar udsender teatret en jubilæumsbog, »100 Jahre Niederdeutsche Bühne Flensburg. Eine Chronik«. Forfatteren til bogen er journalist Lars Geerdes, der siden 2006 har anmeldt over 70 af teatrets premiereforestillinger for Flensborg Avis. Bogen kommer til at indeholde både seriøse og kuriøse historier fra teatrets 100 år og bliver rigt illustreret.

– Der ligger rigtig meget materiale om vort teater i byarkivet i Flensborg, men der er aldrig blevet skrevet en samlet fremstilling om teatrets historie. 100-året er en god anledning, siger Rolf Petersen.

Teaterchef Rolf Petersen er klar med jubilæumsprogrammet. Her har han taget plads i Studio-teatret i Augustagade i Flensborg, hvor huslejen netop er blevet sat op. Derfor har en forhøjelse af det kommunale tilskud været nødvendigt, hvis ikke teatret skulle sættes på gaden. Foto: Sven Geißler

***

Læs resten af artiklen her.

kommentar
deling del

Skriv et svar