Jonas Løytved

sporten

Fra Nordsjælland og København til Nordtyskland og grænselandet. Min interesse for relationen mellem Danmark og Tyskland og ikke mindst min passion for sproget - både det danske og tyske - har bragt mig til Flensborg efter fem års uddannelse på Copenhagen Business School. På Sporten har håndbolden min helt store interesse. Jeg har dækket håndbold, siden jeg var 15 år gammel. Grundlæggende er jeg bidt af en gal boldspiller, men har derudover et meget bredt interessefelt indenfor sportens verden. Derfor glæder det mig også at kunne dække alle mindretalsklubberne og mange af de mindre sportsgrene, som ofte byder på et væld af gode historier. Eksempelvis har jeg brugt det meste af en sommer på at være med rundt på den danske Beachvolley Tour som speaker og DJ. Jeg elsker legen med sproget og ordene, uanset om det er på skrift, lyd eller video, men jeg har gennem processen med at skrive denne tekst om mig selv fundet ud af, at jeg er væsentlig bedre til at skrive om andre end om mig selv :-) Vi ses på stadion, i hallen eller på idrætsanlægget!

Det nyeste indhold fra Jonas Løytved