Single Daily
af

redaktionen

Propagandaen i 1920 forsøgte at tale til både følelserne og fornuften

De to sider brugte før afstemningerne i grænselandet i 1920 både nødpenge, løbesedler og valgplakater for at overbevise vælgerne om at sætte krydset det rigtige sted.
De to sider brugte før afstemningerne i grænselandet i 1920 både nødpenge, løbesedler og valgplakater for at overbevise vælgerne om at sætte krydset det rigtige sted.

Aabenraa. I dag bliver det i forbindelse med valghandlinger ofte diskuteret, om valgplakater tjener noget formål – men der er ingen tvivl om, at de under afstemningerne i grænselandet i 1920 var gode værktøjer for propagandamaskineriet.

Sammenlignet med moderne valgplakater havde deres forgængere i 1920 ofte et ret grundlæggende budskab. Det kunne dreje sig om fædrelandsfølelsen, historien eller endda fornuften i forhold til at vælge det land, hvor det økonomisk gik godt. Tit og ofte var det nationalbevidstheden, det drejede sig om. I den forbindelse blev der brugt farver og for det meste korte og fyndige paroler.

I Danmark skønner man, at der blev trykt 107.700 plakater i forbindelse med afstemningerne. På den tyske side er antallet ikke opgjort. Men det ligger fast, at enkelte plakater blev trykt i oplag på helt op til 50.000.

En af de mest kendte plakater er lavet af Thor Bøgelund, der bruger »Mor Danmark« og har den tyske ørn i baggrunden. Plakaten blev især brugt i Zone 1 – altså det nuværende Sønderjylland. Bøgelund prøver at appellere til vælgernes følelser – også følelserne mellem en moder og et barn.

»Vælg det lyse, det varme, vælg flaget og kvinden«, siger historikerne Inge Adriansen og Immo Doege om plakaten i deres fælles bog »Dansk eller tysk?«

Tyske Haase

Hvad Thor Bøgelund var for den danske side, var Paul Haase for tyskerne i de to afstemningszoner. Han blev fra Berlin beordret til Flensborg i forbindelse med afstemningssagen. Et af hans mest kendte værker var ridderplakaten, der blev brugt i Zone 2. Dengang stod en ridder for dels troskab og dels udholdenhed. Med en hævet hånd og med det slesvig-holstenske flag sværger ridderen sin troskab med følgende sætning: »Wir wollen Deutsche sein wie unsere Väter waren«.

»En ridder og troskab var symboler for den tyske nationalbevidsthed. På dansksindede virkede plakaten truende. Ridderen blev i folkemunde da også betegnet som en »dansker-forskrækker«», fortæller de to historikere.

En af Haases andre plakater, som også blev brugt i Zone 1, var drengen med den røde sweater. Denne plakat blev trykt i et meget stort oplag og gik for at være en pendant til Bøgelunds »Mor stem dansk«, der både blev trykt med dansk og tysk tekst.

Det bemærkelsesværdige ved Haases plakat med drengen er de valgte farver og rekvisitter. På brystet har drengen et kejseremblem, og han står med det slesvig-holstenske flag. Med påskriften »Ich bin deutsch« rettes der en opfordring til forældre-generationen om at stemme tysk.

Generelt er det bemærkelsesværdigt, at selv om det tyske flag på det tidspunkt var blevet introduceret i Weimar-republikken, så brugte den tyske side næsten altid de slesvig-holstenske farver.

En plakat, der i stedet for følelserne valgte at tale til fornuften, var det rød-hvide værk med hånden. Denne plakat var lavet af Harald Slott-Møller og blev især brugt i Flensborg. Plakaten angav fem grunde til, at man i Zone 2 skulle stemme dansk. Blandt andet at intet land kunne fremvise bedre forhold for både børn og ældre medborgere. Desuden var kronens købekraft otte gange højere end den tyske mark.

»Den mere materielt prægede agitation var dominerende i Zone 2. Man skulle vælge Danmark, fordi det var det bedste for børnene og de ældre i familien«, skriver Adriansen og Doege.

Fire af de fem argumenter på plakaten drejer sig om materielle fordele ved at stemme dansk. Men der er et enkelt argument, der adskiller sig. Her siges det, at man skal stemme dansk, fordi »din« afstamning er dansk. Her forsøger man at spille på nationalfølelsen.

Nødpengesedler

Plakater, løbesedler, aviser og møder var de mest brugte værktøjer i propagandaen dengang, men også nødpengesedler blev brugt. Her blev der udvalgt motiver, som var enten typisk danske eller typisk tyske, og det bidrog så til at fremhæve den nationale selvforståelse på begge sider.

Trods de slagfærdige illustrationer på plakater og pengesedler, så havde de en tvivlsom effekt.

»Ofte ser det ud til, at agitationen på begge sider var rettet mod dem, der var usikre på, hvad de skulle vælge. Det drejer sig ikke så meget om at trække andre over på sin side. Men plakaterne skulle også vække en kampgejst«, skriver Adriansen og Doege.

Et af de mere følelsesbetonede værker fra Thor Bøgelund. I baggrunden den lidt truende tyske ørn. Foto: Det tyske museum i Sønderborg

Jon Thulstrup
Der Nordschleswiger

kommentar
deling del

Skriv et svar