Single Daily
af

redaktionen

Historisk afstemning i et område i undtagelsestilstand

De to afstemninger i grænselandet i februar og marts for 100 år siden blev afviklet i et område, der reelt var blevet gjort statsløst. Resultatet var begge steder meget klart, og grænsen blev lagt direkte på adskillelsen mellem de to afstemningszoner.
De to afstemninger i grænselandet i februar og marts for 100 år siden blev afviklet i et område, der reelt var blevet gjort statsløst. Resultatet var begge steder meget klart, og grænsen blev lagt direkte på adskillelsen mellem de to afstemningszoner.

Flensborg. Helt siden 1898 har Hermann Bendix Todsen været Flensborgs overborgmester. Ikke alle borgere vil acceptere, at byens populære førstemand bliver nødt til sådan bare at forlade Flensborg midt i valgperioden. Ganske vist har den dansksinde politipræsident forbudt et planlagt arrangement med taler og bannere. Men i tavshed forsamles flere hundrede protesterende indbyggere foran Todsens hus i den noble Stuhrs Allee, da han bliver afhentet i bil. Tilskuerne kan iagttage stålhjelme, maskingeværer og en båre med forbindingskasse – altsammen for det tilfælde, at situationen spidser til.

Det gør den ikke, men dette øjebliksbillede fra januar 1920 illustrerer undtagelsestilstanden i det nordlige Slesvig-Holsten for 100 år siden. Få uger før folkeafstemningen om tilhørsforholdet til Tyskland eller Danmark er atmosfæren anspændt til det yderste.

Ikke blot Todsen, men samtlige politisk valgte tjenestemænd og ledende medarbejdere i forvaltninger i hele afstemningsområdet må forlade deres poster for en tid. Det er et led i fredsaftalen fra Versailles om at gøre rammebetingelserne i forbindelse med afstemningen så neutrale som mulig.

Statsløst område

Fra den 24. januar 1920 er den nationale kampzone således statsløst område. Det tyske rige og provinsen Preussen er frataget samtlige beføjelser.

Øverste myndighed er en kommission, der består af to briter, en franskmand, en nordmand og en svensker. Commission Internationale de Slesvig (CIS) residerer på hotellet Flensburger Hof ved Havnespidsen, hvor Flensborgs centrale politistation i dag befinder sig.

For at sikre kommissionens arbejde er 3000 udenlandske soldater ankommet nogle dage tidligere. Den britiske marine og infanterister er indkvarteret på Marineskolen i Flensborg, mens franske alpejægere befinder sig på Duburg-Kaserne i Flensborg samt i Haderslev, der er den nordligste by i kommissionens myndighedsområde.

Begge afstemningszoner er ikke kun befolket af deres egentlige indbyggere. Såvel fra det øvrige Tyskland som Danmark er stemmeberettigede kommet tilrejsende i stort tal. I Flensborg udgør de tilrejsende 24 procent af de stemmeberettigede. For ikke blot kan alle indbyggere over 20 år i afstemningszonerne afgive deres stemme. Det samme kan alle, der er født i området før år 1900 og er flyttet bort eller måske blevet udvist.

1100 til Sønderborg

Disse stemmeberettigede dansk- og tysksindede rejser til området med særtog eller dampskibe. I en stemning af folkefest bliver de modtaget på perronerne og kajerne af deres ligesindede. Alene i Sønderborg er 1100 ankommet sydfra, beretter Flensburger Tageblatts korrespondent.

På Rådhuspladsen var der en klassisk koncert. Om eftermiddagen strømmede de tyske indbyggere til Slotspladsen med deres gæster, fortsætter artiklen. Omkring 5000 deltagere var der tale om.

Under afsyngelse af Slesvig-Holsten-sangen og andre fædrelandskærlige sange bevægede et optog med 30 faner sig gennem hovedfærdselsårerne til havnen, hvor to store dampskibe fra København netop var ved at sætte deres vælgere fra området i land. Det kom ikke til nogen sammenstød.

Tilstrømningen i Tønder var den samme.

»De seneste dage stod i modtagelsens tegn«, beretter Tageblatt.

I forsamlingslokalerne Schützenhof og Tonhalle blev der gennemført tyske hjemstavnsaftener. Salene var overfyldte, og hundrede måtte vende om, fordi der ikke var plads.

På samme vis kommer den danske sides tilhængere i stemning.

Endog helt ned til beklædningen rækker bestræbelserne. I begge siders aviser opfordres læserne til at orientere sig efter de respektive flag – altså enten de slesvig-holstenske blå-hvid-røde farver eller Dannebrogs rød-hvide.

Første zone

I den første zone, Nordslesvig, træffer vælgerne deres beslutning den 10. februar 1920. 101.652 går til valgurnerne. Det svarer trods det våde og kolde vejr til en valgdeltagelse på 91,5 procent. Valglokalerne er åbne fra klokken ni til 19.

Der skal ikke sættes kryds. I stedet skal afstemningsdeltagere vælge mellem to sedler. På den ene står der Tyskland/Deutschland og på den anden Danmark/Dänemark. De tysksprogede betegnelser er skrevet med gotiske bogstaver – de danske med de mere moderne romanske.

Danske på landet

Udfaldet lever i det store og hele op til forventningerne. 74,2 procent stemmer for Danmark og 24,9 procent for Tyskland. I den danske anmodning til fredskonferencen i Versailles havde man med vilje afgrænset afstemningszonen på en sådan måde, at man kunne være sikker på et rødt-hvidt flertal.

Den dansksindede landbefolkning gør udslaget. Med undtagelse af Haderslev er der derimod tysk flertal i byerne: I Sønderborg 55 procent, Aabenraa 54 og Tønder endda 76 procent.

Desuden er der flere tyske end danske stemmer i godt 30 landsogne. Men fordi der bliver stemt en bloc – altså samlet i hele Nordslesvig – har lokale tyske flertal ingen konsekvenser.

Zone to

Solen skinner ganske vist, da de 64.524 vælgere i zone to, Mellemslesvig, skal stemme. Men rammebetingelserne i dette stykke land mellem nogle landsbyer øst for Flensborg over byen selv til de nordfrisiske øer er mere dramatisk. Fordi valgresultatet her tæller fra valgkreds til valgkreds har hver eneste stemme større konsekvenser end i Nordslesvig. Derfor bliver der kæmpet så meget desto hårdere til sidste øjeblik.

Den senere valgdato har de danske initiativtagere til folkeafstemningen fået gennemført i forventning om, at flere vælgere i zone to kunne vælge at beslutte sig for Danmark, når de ser udfaldet i Nordslesvig – også for at bevare forbindelsen med Flensborgs nordlige opland.

Flyveblade og plakater bliver censureret af CIS fra den 18. februar for at undgå de værste udskejelser. Den største demonstration samler dagen før afstemningen 35.000 deltagere. I cirka to timer bevæger denne manifestation for den tyske side sig gennem byens vestlige halvdel. Den danske befolkningsdel i Flensborg bliver først og fremmest vred over en udmelding fra direktørerne for værftet og kobbermøllen. Umiddelbart før afstemningen meddeler de, at de vil flytte de to virksomheder med de mange arbejdspladser, hvis Flensborg skulle blive dansk.

Kapp-kuppet

I sidste sekund falder meldingen om det såkaldte Kapp-kup som en bombe. Den tyske regering er flygtet fra Berlin, fordi højreorienterede kredse inden for militær, administration, militæret og politik gør oprør mod den nyoprettede tyske republik.

Den 13. marts – en dag før afstemningen – breder nyheden sig. I første omgang er der tale om rygter, fordi det i begyndelsen af massekommunikationens tidsalder tager sin tid, før det foreligger et klart billede af situationen. Men meldingerne rækker dog som et regn på, hvor vakkelvorne de statslige forhold er i Tyskland efter den tabte verdenskrig.

Det må forblive ren spekulation, om det koster stemmer for den tyske side. Men udfaldet er lige så tydeligt som den 10. februar i den første zone – blot med omvendt fortegn. 75,2 procent af Flensborgs indbyggere har besluttet sig for Tyskland og 24,8 procent for Danmark. I anden zone som helhed er udfaldet endnu tydeligere: 80,2 procent tyske, 19,8 procent danske stemmer. Valgdeltagelsen når op på 90,75 procent. Kun i tre landsbyer i den vestlige del af Før er der små, danske flertal.

Fribrev

CIS og de allieredes ambassadørråd i Paris har dog det sidste ord. Og som fastlagt i Versailles-traktaten skal de ikke udelukkende fastlægge grænsen ud fra afstemningsresultatet men også »under hensyn til økonomiske og geografiske forhold«. Det tolker mange som et fribrev til afvigelser fra afstemningsresultatet. Tilsvarende stor er fantasien på såvel den tyske som den danske side, og der bliver kæmpet for ændringer. I sidste ende får ingen af disse bestræbelser betydning. I foråret 1920 bliver grænsen lagt nøjagtig på skillelinjen mellem de to afstemningszoner.

10. juli 1920 tager Christian X. Sønderjylland i besiddelse med en symbolsk ridetur hen over den gamle grænse ved Kongeåen.

 

Frank Jung

kommentar
deling del

Skriv et svar