Berlin. Et flertal i Forbundsdagen har besluttet, at antallet af medlemmer af parlamentet skal reduceres fra næste valg. Indstillingen fra SPD, De Grønne og FDP opnåede det nødvendige, simple flertal. 400 medlemmer af Forbundsdagen stemte for reformen, 261 imod, mens 23 undlod at stemme.
Debatten var hidsig, da Forbundsdagen fredag drøftede parlamentets »slankekur«. Oppositionen beskyldte koalitionen mellem SPD, De Grønne og FDP for at vedtage en reform af valgloven, der er skræddersyet til at sikre de tre regeringspartiers magt.
Reformen skal få Forbundsdagen til at skrumpe fra nu 736 medlemmer til konstant kun 630.
- Planens formål er at presse Die Linke ud af parlamentet og sætte spørgsmålstegn ved CSUs ret til at eksistere, mente Alexander Dobrint, der er formand for CSUs delstatsgruppe i Forbundsdagen.
Planens formål er at presse Die Linke ud af parlamentet og sætte spørgsmålstegn ved CSUs ret til at eksistere
Beskyldningen blev afvist af blandt andre forbundsdagsmedlem Sebastian Hartmann (SPD).
- Målet er en enkel og forståelig valglov, mente han.
Parlamentet skal gøres mindre ved at afskaffe de tillægs- og udligningsmandater, som hidtil har fået parlamentet til at svulme. Følgen kan blandt andet blive, at en vinder af en valgkreds ikke nødvendigvis kommer i Forbundsdagen. Det vækker især vrede hos CSU.
Desuden skal reglen om en spærregrænse på fem procent skærpes. Hidtil er et parti blevet repræsenteret i forhold til dets andel af stemmerne, selvom det ikke opnår fem procent, hvis det til gengæld erobrer mindst tre kredsmandater.
Går til domstolen
Ved valget i 2021 havde Die Linke fordel af denne regel. Alt efter udfaldet af det næste valg kan det også få konsekvenser for CSU, hvis undtagelsen bliver afskaffet.
Die Linkes parlamentariske forretningsfører, Jan Korte, kaldte regeringens plan for arrogant. Det udløste klapsalver fra flere medlemmer i CDU/CSU-gruppen.
CDU/CSU har bebudet en klage til forfatningsdomstolen i Karlsruhe.
