Scholz håber på mere gas fra lande i Golf-regionen

Weekenden har kansler Scholz tilbragt på den arabiske halvø, med import af energi på dagsordenen, der dog også handlede om blandt andet menneskerettigheder.

I Jeddah blev Scholz budt velkommen af den saudiske kronprins, Mohammed bin Salman (th.) og repræsentanter for landets regering. Foto:
I Jeddah blev Scholz budt velkommen af den saudiske kronprins, Mohammed bin Salman (th.) og repræsentanter for landets regering. Foto: dpa


pg/dpa

søndag d. 25. september 2022, kl. 19:57

Resümee

Zum Auftakt einer zweitägigen Reise durch die Golfregion besuchte Bundeskanzler Olaf Scholz (SPD) am Samstag Saudi-Arabien. In der Hafenstadt Dschidda am Roten Meer traf er den Kronprinzen Mohammed bin Salman, der vom US-Geheimdienst für den brutalen Mord an dem Journalisten Jamal Khashoggi im saudischen Generalkonsulat in Istanbul vor vier Jahren verantwortlich gemacht wird. Der Kronprinz bestreitet, die Tat genehmigt zu haben.

Am Samstagabend reiste Scholz in die Vereinigten Arabische Emirate und dann nach Katar weiter. Energielieferungen waren ein zentrales Thema während des Besuchs.

Berlin. Bundeskanzler Olaf Scholz (SPD) drog lørdag afsted på en to dage lang rejse til Golf-regionen, hvor han først besøgte Saudi-Arabien I havnebyen Jeddah ved Det Røde Hav mødtes han med den saudiske kronprins, Mohammed bin Salman, som den amerikanske efterretningstjeneste gør ansvarlig for det brutale mord på journalisten Jamal Khashoggi i Saudi-Arabiens generalkonsulat i Istanbul for fire år siden. Kronprinsen har afvist at have tilladt forbrydelsen.

Mordet har isoleret kronprinsen internationalt og kastet de tysk-saudiske forbindelser ud i en årelang krise. Scholz gjorde mordet til et emne under sit besøg, hvor han også kom ind på menneskerettighederne i kongeriget, som bliver regeret med hård hånd.

Vi vil fremsætte ambitiøse forslag. Men det handler ikke udelukkende om en indkøbsrejse med fokus på energi.

Kilder tæt på kansler Scholz (SPD).

Desuden drøftede han samhandel og ikke mindst samarbejde med hensyn til energi.

Lørdag aften rejste Scholz videre til De Forenede Arabiske Emirater og derefter til Qatar. Begge lande er som Saudi-Arabien vigtige vigtige eksportører af energi.

På forhånd var det ikke klart, hvilke aftaler om levering af gas samt på længere sigt brint, det var planen at indgå.

- Vi vil fremsætte ambitiøse forslag. Men det handler ikke udelukkende om en indkøbsrejse med fokus på energi, forklarede kilder tæt på kansleren før afrejsen.

Scholz var ledsaget af 11 topchefer. Blandt andre Airbus, Thyssenkrupp og Siemens Energy var repræsenteret i erhvervsdelegationen.

Også brint

Energisektoren håber ikke blot på eksport af gas på den korte bane.

- Tyskland og resten af Europa får behov for at importere brint. Så meget desto vigtigere er det at indgå partnerskaber i rette tid, lød det lørdag fra Kerstin Andreae, der er administrerende direktør for den tyske energi- og vandbranches interesseorganisation, Bundesverband der Energie- und Wasserwirtschaft i et interview med Rheinische Post.

Der var ingen fælles pressemøder med kansleren og hans værter. Det ønskede sidstnævnte ikke.