Liveblog: Slesvig-Holsten retter valgresultater - SSW har 3,2 procent

Her opdaterer Flensborg Avis om alle vigtige informationer i forbindelse med forbundsdagsvalget. Følg med her og hold dig opdateret om udviklingen.

Billede
Grafik: Eyla Boysen
mandag d. 27. september 2021 kl. 0.54

Overblik: Det kan tage måneder at finde næste kansler

27.09.2021 15:20

Berlin. De tyske partier begynder på baggrund af søndagens valg at forhandle. Og det kan tage tid at finde en løsning, hvor der skabes flertal for en regering.

Særligt efter de seneste to tyske valg har regeringsforhandlingerne trukket ud, og der er gået lang tid fra valgdagen til den nye regerings indtræden.

Her kan du se, hvor mange dage der er gået efter de seneste valg:

2017: 171.

2013: 86.

2009: 31.

2005: 65.

2002: 30.

1998: 30.

1994: 32.

1990: 47.

/ritzau/


CDU: Valgresultat giver intet parti klart mandat

27.09.2021 15:06

Selv om CDU søndag fik sit værste valg siden Anden Verdenskrig, erklærer Armin Laschet sig klar til at stå i spidsen for en kommende koalitionsregering.

Han mener ikke, at nogen af partierne – heller ikke det nu større SPD – kan kræve at have klart mandat til at regere efter søndagens valg, skriver nyhedsbureau AFP.

CDU/CSU er gået næsten ni procentpoint tilbage og har ved søndagens valg fået 24,1 procent af stemmerne, mens SPD har fået mere end fem procentpoints fremgang siden 2017 og er nu størst med 25,7 procent af stemmerne.


Armin Laschet ved CDUs pressemøde mandag eftermiddag. Foto:   - Michael Kappeler/dpa


Laschet erkender ansvar for valgnederlag

27.09.2021 14:22

Berlin. Konservative CDU trænger til fornyelse.

Det siger Armin Laschet, der er konservative CDU's kandidat til kanslerposten, på et pressemøde. Det er dog uvist, hvad han præcis mener med behovet for fornyelse.

Laschet indrømmer også, at han selv har en andel i det valgnederlag, som CDU/CSU har lidt ved valget. Her har det fået 24,1 procent, hvilket er en tilbagegang på knap ni procentpoint.

/ritzau/


Slesvig-Holsten retter valgresultater: SSW har 3,2 procent

27.09.2021 13:38

Kiel. Slesvig-Holstens valgleder har rettet nogle af resultaterne fra Forbundsdagsvalget. 

Ifølge de nyeste tal har SPD ikke 28,1 procent i Slesvig-Holsten, som det var blevet meddelt i løbet af natten, men 28,0. CDU har fortsat 22 procent. De Grønne har fået 18,3 procent, hvilket ligeledes er 0,1 procent mindre end tidligere meddelt. FDP har fortsat 12,5 procent i delstaten, og Die Linke har stadig 3,6 procent. 

AfD har til gengæld ikke kun 6,7 procent, men 6,8 procent, og SSW har ikke 3,1 procent, men 3,2 procent. 

(dpa)


En større andel kvinder og første transpersoner indtager Forbundsdagen

27.09.2021 13:01

Berlin. Kvinder er valgt til 34,7 procent af de 735 pladser, der kommer til at være i Forbundsdagen. Det svarer til 255 af pladserne.

Det er en lille fremgang fra valget i 2017, hvor 31 procent af parlamentarikerne var kvinder.

Den højeste andel af kvinder i Forbundsdagen blev valgt i 2013, hvor den lå på 36,5 procent.

Der bliver ikke alene en lidt større andel kvinder at se i Forbundsdagen fremover end i de foregående fire år – for første gang er transpersoner valgt ind. Det skriver Politico.

Det er Tessa Ganserer, der er valgt i Bayern, og Nyke Slawik, der er valgt i Nordrhein–Westfalen. De er begge fra partiet De Grønne.

/ritzau/


Tessa Ganserer vil i Forbundsdagen kæmpe for mere ligestilling mellem kønnene. Foto: Daniel Karmann/dpa - dpa


Merkel er endnu tavs om valgresultat

27.09.2021 12:35

Berlin. Der er endnu ikke kommet nogen ord fra Angela Merkel om valgresultatet.

Merkel har valgt ikke at genopstille efter sine over 30 år i politik, heraf halvdelen som kansler.

Hendes parti var spået en tilbagegang, og partiet står til at gå næsten ni procentpoint tilbage. 

/ritzau/


Scholz: Trafiklys-regering er set før

27.09.2021 12:34

Berlin. Det vil ikke være uden fortilfælde, hvis socialdemokratiske SPD (rød) danner regering med liberale FDP (gul) og De Grønne (grøn), fremhæver Olaf Scholz i SPD's hovedkvarter i Berlin.

– Der var en meget succesfuld socialliberal koalition mellem 1969 og 1982, siger han og føjer et mere nyligt eksempel til:

– Vi havde en meget god tid i regering med De Grønne, siger Scholz. Det var ifølge mediet Politico mellem 1998 og 2005.

– Så at danne en social–økologisk–liberal–koalition nu ville have et fundament i tysk historie, siger han.

/ritzau/


 Foto: Britta Pedersen/dpa


Det er muligt at erobre kanslerposten fra andenpladsen

27.09.2021 12:04

Berlin. Navnet på den næste kansler er endnu uvist, og selv om SPD er blevet størst, er det set før, at det næststørste parti i Forbundsdagen satte sig på kanslerposten.

Det fortæller DR's Tyskland–korrespondent Michael Reiter.

– Hvis man tænker tilbage på valget i 1980, så var det Helmut Kohls kristen-konservative parti, CDU, der vandt valget, men i sidste ende var det Helmut Schmidt fra socialdemokraterne, der gik ud og dannede regering med de liberale, FDP.

– Så det er set før, og det kan sagtens ske igen, siger han til DR.

/ritzau/


Scholz ser industriel modernisering som en af de vigtigste opgaver

27.09.2021 11:39

Berlin. Olaf Scholz fra socialdemokratiske SPF, der blev største parti ved valget til Forbundsdagen, håber på at kunne danne regering med De Grønne og liberale FDP.

– Vores mission er at gøre, hvad borgerne vil. At sætte kursen for 2020'erne, siger han mandag morgen ifølge Politico.

Han nævner industriel modernisering og at bremse menneskeskabte klimaforandringer som nogle af de vigtigste opgaver.

/ritzau/


Frankrig ønsker snarlig snak med tyske partiledere

27.09.2021 11:38

Paris. Det tyske valg er en sejr for stabilitet og kontinuiteten, mener den franske europaminister, Clement Beaune.

Han opfordrer til, at lederne af de partier, som kan ende i en koalitionsregering, tidligt tager kontakt til Paris. Det gør han til tv–stationen France 2 ifølge Reuters.

– Jeg synes, at uformelle samtaler mellem tyske partier og os bør begynde lige nu, så vi kan lære hinanden at kende, siger han.

/ritzau/


Laschets udfordrer bebrejder ikke kun ham for dårligt CDU-valg

27.09.2021 11:18

Berlin. Det er ikke Armin Laschet alene, der som CDU's kandidat til kanslerposten er skyld i partiets dårlige valg.

Det mener tidligere CDU–gruppeformand Friedrich Merz, der i januar i år tabte et kampvalg til Laschet.

– Jeg mener ikke, at det er retfærdigt at bebrejde en enkeltperson, siger han i et interview med ARD ifølge Politico.

I stedet var det partiet, der fejlede ved ikke at sætte den rette dagsorden i valgkampagnen. Merz mener eksempelvis, at udenrigspolitik samt økonomi– og finanspolitik spillede en for lille rolle.

/ritzau/


 Foto: Bernd Weißbrod/dpa


CSU-profil langer ud efter Laschet

27.09.2021 11:17

Berlin. CDU har under valgkampen haft indtil flere svagheder.

Det mener Alexander Dobrindt, der er et fremtrædende medlem i CDU's søsterparti, CSU.

Han langer efter et nedslående valgresultat for CDU/CSU ud efter CDU's valgkamp og Armin Laschet, der er kandidat til kanslerposten for den konservative koalition.

– Fra CDU's side var der flere svagheder: Kurs, kampagne, kandidat, siger Dobrindt ifølge Bild.

/ritzau/


Kongemagere vil tale sammen før snak med store partier

27.09.2021 10:48

Berlin. Robert Habeck, der leder partiet De Grønne sammen med kanslerkandidat Annalena Baerbock, siger, at partiet vil tale med liberale FDP for at finde fælles grund, før partiet vil tale med de to større partier, SPD og CDU/CSU.

Det siger Habeck til radio– og tv–stationen NDR ifølge Politico.

Ifølge Habeck giver det mening, at "partierne, der er længst fra hinanden i øjeblikket, ser, om de kan finde ud af det sammen". Blandt andet inden for social– og finanspolitik er partierne uenige.

De Grønne og FDP bliver af mange udråbt som valgets kongemagere, da deres støtte kan afgør, om SPD's Olaf Scholz eller CDU/CSU's Armin Laschet bliver den næste kansler.

/ritzau/


Simone Lange lykønsker Habeck og SSW

27.09.2021 10:12

Flensborgs overborgmester Simone Lange lykønsker alle, der har vundet ved Forbundsdagsvalget. Deriblandt Robert Habeck og Stefan Seidler. 



SPD-leder går efter regering med FDP og De Grønne

27.09.2021 09:36

SPD-leder og kanslerkandidat Olaf Scholz har en ambition om at danne regering med FDP og De Grønne. 


Ny regering skal være på plads inden jul

27.09.2021 09:34

Berlin. Efter søndagens Forbundsdagsvalg, der endte med en smal sejr til SPD, starter kampen om at danne regering nu. Og der er lagt op til lange forhandlinger, om hvordan den nye tyske regering vil blive sammensat. 

Politisk forsker, Stefan Marschall, regner med, at forhandlingerne kommer til at trække ud - muligvis helt indtil jul. 

 - Jeg regner med, at partierne vil gøre sig umage for, at vi har klarhed før jul, siger han til det tyske presseargentur, dpa. Han er dog usikker på, om det til den tid allerede vil stå klart, hvert der bliver kansler. 

 - Men vi kommer til at have en ide om, hvilken retning det går, mener han. 

Både Armin Laschet og Olaf Scholz understregede på valgaftenen at man vil være færdig med forhandlingerne inden jul. 

I 2017 tog det mere end fem måneder, før en ny regering var en realitet. 


Listen over nye forbundsdagsmedlemmer - S som Scholz, Schäuble og Seidler

27.09.2021 08:43

Berlin. Efter Forbundsdagsvalget står listen over de nye forbundsdagsmedlemmer fra amter og landslisterne klart. 

Et klik på »S« viser nu officielt SSWs Stefan Seidler i selskab med Olaf Scholz, Wolfgang Schäuble og mange flere. 


Forbundsdagen vokser til rekordstørrelse

27.09.2021 08:35

Berlin. Forbundsdagen kommer til at bestå af flere medlemmer end nogensinde før.

Det oplyser officielle valgmyndigheder mandag morgen.

I alt kommer det nye parlament til at bestå af 735 medlemmer.

Tidligere bestod det af 709 medlemmer, hvilket allerede var det højeste antal nogensinde ifølge mediet.


SPD tydelig vinder i Slesvig-Holsten

27.09.2021 08:26

Kiel. Mens SPD nationalt endte med en smal valgsejr med 1,6 procentpoint mere end CDU/CSU, var resultatet mere tydeligt i Slesvig-Holsten. 

I den nordligste delstat fik SPD 28,1 procent af stemmerne, mens CDU endte med 22 procent. Derefter ligger de Grønne på 18,4 procent og FDP på 12,5. 

AfD er i Slesvig-Holsten nået op på 6,7 procent og Die Linke endte på 3,6 procent. 

3,1 procent af slesvig-holstenerne satte deres kryds ved det dansk-frisiske mindretalsparti, SSW. 

Valgdeltagelsen i Slesvig-Holsten er desuden steget til 81,1 procent. Ved sidste forbundsdagsvalg i 2017 lå den på 76,3.


SPD vinder valget

27.09.2021 07:14

Berlin. Efter stemmerne i alle valgkredse er blevet talt op står resultatet af forbundsdagsvalget klart mandag morgen. 

Med 25,7 procent af stemmerne vinder SPD med Olaf Scholz i spidset valget. CDU/CSU endte med 24,1 procent, hvilket er partiets dårligste resultat nogensinde. 

De Grønne er nået op på 14,8 procent af stemmerne og får dermed partiets bedste resultat til dato. 

FDP og AfD har fået henholdsvis 11,5 og 10,3 procent. 

Die Linke er med 4,9 procent ikke nået over spærregrænsen på fem procent, men får dog tre direkte mandater, to i Berlin og et i Leipzig. 

Den nye Forbundsdag kommer til at have 735 medlemmer. 

Valgdeltagelsen lå på 76,6 procent. 


AfD erobrer østtyske delstater

27.09.2021 01:56

Dresden. AfD er største parti i såvel Sachsen som Thüringen. Efter alle stemmer var talt op, havde 24,6 procent af vælgerne i Sachsen sat deres kryds ved det højrepopulistiske parti, mens blot 19,3 valgte SPD, som hermed blev nummer to.

Efter optællingen var overstået havde AfD fået 24 procent af stemmerne i Thüringen. Også her var SPD nummer to med 23,4 procent.


Die Linke kommer i forbundsdagen, selv hvis partiet ikke klarer spærregrænsen

26.09.2021 23:57

Berlin. Ifølge kilder i Die Linkes gruppe i Forbundsdagen har partiet med overvejende sandsynlighed vundet mindst tre direkte mandater i Forbundsdagen. Derfor vil partiet også have status som fraktion i det kommende parlament.

Forbundsdagsmedlemmerne Gregor Gysi og Gesine Lötzsch i Berlin samt Sören Pellmann i Leipzig er ifølge kilderne så godt som sikre på at være blevet valg direkte ind i Forbundsdagen for Die Linke.

Hermed er det ikke afgørende, om Die Linke ikke når over spærregrænsen på fem procent. Baggrunden er bestemmelsen om såkaldte grundmandater.

Får et parti valgt tre eller flere kandidater direkte ind i Forbundsdagen, træder fem procent spærregrænsen ud af kraft og mandaterne bliver fordelt i forhold til antallet af andenstemmer.

Den regel har partiets forgænger, PDS, allerede haft glæde af. I 1994 fik PDS kun 4,4 procent af stemmerne men fire direkte kandidater. Det udløste yderligere 26 pladser i forbundsdagen.

(dpa)


SSW når endnu et mål

26.09.2021 23:15

Flensborg. Også i valgkredsen Dithmarschen Syd og Steinburg har SSW nået sit mål. Her er der allerede nu over 3000 stemmer, og der mangler stadig nogle valgdistrikter.


Første valgkreds er talt op: SSW får 4,5 procent

26.09.2021 23:07

Flensborg/Rendsborg. Den første valgkreds er talt op, fortæller SSWs landssekretær Martin Lorenzen på Flensborghus. 

Det er Rendsborg-Egernførde. Her har SSW fået 4,5 procent af stemmerne. I alt har 7280 stemt på SSW. 


Flemming Meyer siger tak for indsatsen

26.09.2021 22:53

Flensborg. SSWs formand Flemming Meyer tager ordet igen. Han har egentlig lovet sig selv, at han ikke ville sige noget, før resultatet er 100% sikkert, men fordi nogle er ved at gå hjem fra valgfesten på Flensborghus, vil han gerne sige tak for indsatsen. 

- Når resultatet så er helt sikkert, skal jeg nok stå her igen, siger han.

Nu har alle fortjent en dags pause i morgen, siger han.

- Og så er der landdagsvalg igen, og det kan egentlig bare gå utrolig godt. 


SSW når også sit mål i valgkreds 1

26.09.2021 22:41

Flensborg. SSW har også nået sit mål i valgkreds 1, Flensborg-Slesvig. Det meddeler SSWs landssekretær Martin Lorenzen på Flensborghus. Malet var 15.000 stemmer, og SSW ligger nu på 16.226 stemmer. To valgdistrikter er stadig ikke talt op. 


Så mange procent fik SSW i Harreslev, Hanved og Lyksborg

26.09.2021 22:20

Harreslev/Hanved/Lyksborg. De første kommuner er efterhånden helt færdige med at tælle stemmer op.

I Hanved Kommune får SSW 8,9 procent af stemmerne, i Harreslev Kommune 10,8 procent, i Lyksborg Kommune har er det 6,1 procent. 


Over 40.000 stemmer: SSW får et mandat i Forbundsdagen

26.09.2021 22:18

Flensborg. ARD siger, at SSW har et mandat i Forbundsdagen. Desuden har SSW allerede nået sit mål om få over 40.000 stemmer, fortæller SSWs landssekretær Martin Lorenzen.



Hans-Georg Maaßen tabte stort i Thüringen

26.09.2021 22:10

Suhl. I Thüringen lykkedes det ikke den kontroversielle, tidligere chef for den tyske efterretningstjeneste Hans-Georg Maaßen (CDU) at blive valgt direkte ind i Forbundsdagen i sin valgkreds i Suhl. Den socialdemokratiske kandidat, Frank Ullrich står til 33 procent af stemmerne. Hans-Georg Maaßen måtte nøjes med 22,3 procent af stemmerne og har allerede erkendt sit nederlag.

Hans-Georg Maaßen regnes til CDUs yderste højrefløj og er særdeles upopulær i dele af partiet. Den tidligere chef for Tysklands indenlandske efterretningstjeneste kom kun knapt foran AfDs kandidat, Jürgen Treutler, der fik 21,5 procent.

(dpa)


Hans-Georg Maaßen har allerede erkendt sit nederlag. Foto:  - Martin Schutt/dpa


Grafik over de seneste prognoser

26.09.2021 22:01


Grafik: Jade Wittenkamp


Stefan Seidler med tal fra Slesvig-Flensborg

26.09.2021 21:58

Slesvig. Stefan Seidler er lige kommet med en opdatering fra Slesvig-Flensborg. Der mangler stadig cirka 20 valglokaler, fortæller han, men SSW har allerede fået 14.100 stemmer. SSWs mål her er 15.000. 

- Det går rigtig, rigtig godt, siger Stefan Seidler.

De Grønnes spidskandidat Robert Habeck har allerede skrevet en besked til Stefan Seidler og ønsket tillykke med, hvor godt det går, fortæller Seidler. 


SSW når sit mål i Rendsborg-Egernførde

26.09.2021 21:58

Flensborg. SSW har nået sit valgmål i Rendsborg-Egernførde med nu 7024 stemmer. Målet var 7000. Det fortæller Maylis Rossberg på Flensborghus. 


En stor sejr for det dansk-frisiske samarbejde

26.09.2021 21:50

Flensborg. Bahne Bahnsen fra Friisk Foriining siger under sin tale på Flensborghus, at han kan se på avisen, at Flensborg Avis allerede har sendt SSW til Forbundsdagen.

- Det er en stor sejr for os alle sammen og i hvert fald også for det dansk-frisiske samarbejde, siger han. 


SSW klarer sig godt i Nordfrisland

26.09.2021 21:49

Husum. SSW har mere end indfriet sine ambitioner i Nordfrisland. Her er der afgivet godt 8000 andenstemmer. 13 valgdistrikter er endnu ikke optalt.

I Husum har otte procent stemt på SSW. I Husum otte procent. I amtsdistriktet Mellemste Nordfrisland (Mittleres Nordfrisland) er stemmeandelen 8,9 procent. I Sydtønder Amtsdistrikt tilfalder 10,6 procent af stemmerne SSW.

Pinneberg ligger af forvaltningstekniske grunde i Pinneberg Amt, der ellers befinder sig lige nord for Hamborg. På Helgoland har 8,3 procent valgt SSW.


Kreis Nordfriesland


Anke Spoorendonk: - Det er historisk

26.09.2021 21:47

Anke Spoorendonk holder tale under SSWs valgfest på Flensborghus.

- Ligemeget hvordan det ender, så er det flot, og det er noget historisk, siger hun.  

- Der er ingen tvivl om, at det var det rigtige tidspunkt at kandidere på, siger Anke Spoorendonk, der for otte år siden stemte imod, at SSW skulle have stillet op til Forbundsdagen. Men i dag siger hun tillykke til SSW og kandidaterne.  


SSW har næsten nået sit mål i Rendsborg-Egernførde

26.09.2021 21:43

Flensborg. Jette Waldinger-Thiering tager ordet under SSWs valgfest og kommer med tal fra valgkredsen Rendsborg-Egernførde. 

I Bydelstorp ligger SSW på syv procent, i Rendsborg på 5,4 procent og i Egernførde på 5,4 procent. 

Ifølge Jette Waldinger-Thiering havde SSW et mål om 7000 stemmer i denne valgkreds. Her ligger SSW nu på 6890 stemmer, og der mangler stadig nogle valgdistrikter, som ikke er talt op.


Grafik over de seneste prognoser

26.09.2021 21:37


Grafik: Jade Wittenkamp


Valglederen i Slesvig-Holsten: Det ser godt ud for SSW

26.09.2021 21:29

SSW var klokken 21.26 i kontakt med Slesvig-Holstens Landeswahlleiter Tilo von Riegen. Han kunne bekræfte, at det så rigtig godt ud for SSW. Med sikkerhed ville han dog ikke bekræfte, at det dansk-frisiske parti var kommet ind i Forbundsdagen,. før optællingen var endelig afsluttet.


Tilo von Riegen, Landeswahlleiter i Slesvig-Holsten. Foto: - Frank Peter


Prognoser viser stadig et mandat til SSW

26.09.2021 21:20

Berlin. Også den nyeste prognose fra ARD viser, at SSW får et mandat i Forbundsdagen. 

Stemmerne ser lige nu ud til at være fordelt således: 

CDU/CSU 24,5 procent, SPD 25,7 procent, Grønne 14,3 procent, FDP 11,5 procent, Linke 5,0 procent, AfD 10,5 procent, øvrige 8,5 procent. 


Første officielle prognose fra delstaten: SSW med 3,5 procent

26.09.2021 21:18

Kiel/Flensborg. SSWs landssekretær Martin Lorenzen er netop kommet med den første officielle valgprognose fra delstaten Slesvig-Holsten. Den ser således ud: 

CDU 22,5 procent, SPD 27,2 procent, De Grønne 17,5 procent, FDP 12,8 procent, Linke 3,9 procent, AfD 7,2 procent og SSW 3,5 procent. 


FDP i Slesvig-Holsten jubler over udsigten til SSW i Forbundsdagen

26.09.2021 21:12

Kiel. SSW og det liberale FDP har de blå og gule farver til fælles. Men måske er der mere, der forbinder partierne. Kort efter klokken 18 udbrød der i hvert fald begejstret bifald til FDPs valgfest i Kiel. Det skriver SHZ. 

- Jeg under SSW den succes af hele mit hjerte, sagde Heiner Garg, der er formand for FDP i Slesvig-Holsten samt delstatsregeringens social- og sundhedsminister.


Mindretallet bakker op om SSW

26.09.2021 21:11

Flensborg. Så kommer SSWs landssekretær Martin Lorenzen igen med de nyeste tal. 

I Flensborg har SSW 9,4 procent af stemmerne. I Nordfrisland er det 6,8 procent, i Rendsborg-Egernførde 4,5 procent og i Kiel 2,8 procent.

I Sydslesvig er der på nuværende tidspunkt allerede 29.000 stemmer til SSW, fortæller Martin Lorenzen.

- Mindretallet bakker op om os, siger han. 

Også i Holsten får SSW stemmer. Her har Martin Lorenzen dog ingen holdbare tal endnu. 


I Büdelsdorf gik SSW kraftigt frem

26.09.2021 21:07

Büdelsdorf: Ved seneste valg til landdagen fik SSW fire procent af stemmerne. Forbundsvalget blev derfor en klar sejr, hvor syv procent søndag satte deres kryds ved SSW.


Valget i Berlin endte delvis i kaos

26.09.2021 20:48

Berlin. I Berlin var der lange køer ved valglokalerne lige til det sidste, hvor nogle vælgere først fik sat deres kryds længe efter lukketid klokken 18. I et valglokale i Pankow kunne de sidste først afgive deres stemmer omkring klokken 18.45. I Reinickendorf stod der stadig cirka 20 personer uden for valglokalet klokken 19, mens de sidste først stemte på et valgsted i Wilmerdorf klokken 19.30.

Ifølge reglerne kan alle stemme, hvis de blot har stillet sig i kø før, valglokalerne officielt lukker.

På Twitter skriver det tyske stats valgchef, at forbyttede stemmesedler i nogle valglokaler i Berlin havde medført både forsinkelser og ugyldige stemmer. Foreløbig tyder intet dog på, at der har manglet stemmesedler til forbundsdagsvalget.


Mange vælgere stod stadig i kø for at stemme i Berlin, efter valglokalerne egentlig skulle lukke klokken 18. Foto:  - Sebastian Gollnow/dpa


SSW ligger på 9,8 procent i Flensborg

26.09.2021 20:46

Flensborg. SSW ligger på 9,4 procent i Slesvig-Flensborg Amt, fortæller SSWs landssekretær Martin Lorenzen.

I Flensborg ligger SSW på 9,8 procent.

I Rendsborg-Egernførde er SSW nu på 4,4 procent.

I Nordfrisland ligger SSW på 6,9 procent 

- Vi kommer over 30.000 stemmer i Sydslesvig, tror jeg, siger Martin Lorenzen.

Der er dog ikke endelige tal, fordi der mangler tal fra de slesvig-holstenske valgkredse udenfor Sydslesvig, siger han. 


Sådan ser de seneste prognoser ud

26.09.2021 20:17


 Grafik Jade Wittenkamp


Det ser fortsat godt ud for SSW

26.09.2021 20:13

Flensborg. Det går rigtig godt for SSW, fortæller SSW landssekretær Martin Lorenzen, der har de nyeste procenttal fra optællingerne. 

SSW får syv procent af stemmerne i Nordfrisland, i Rendsborg-Egernførde 4,6 procent, i Flensborg-Slesvig 9,4 procent af stemmerne, i Kiel 2,8 procent.


Scholz er yderst tilfreds

26.09.2021 20:03

Berlin. SPDs kanslerkandidat, Olaf Scholz, var yderst tilfreds med udsigterne , hvordan hans parti har klaret sig ved forbundsdagsvalget, da de første tal tikkede ind med mellem 25 og 26 procent af stemmerne.

Natürlich glæder jeg mig over resultatet. Det er en stor succes. Mange vælgere har gjort det tydligt, at de ønsker et skifte i regeringen, og at den næste kansler hedder Olaf Scholz, forklarede kanslerkandidaten.


Feststemningen har allerede indfudnet sig i SPDs partihovedkvarter, Willi-Brandt-Haus, hvor Olaf Scholz blev hyldet. Foto: Wolfgang Kumm/dpa


De nyeste tal ifølge Tagesschau

26.09.2021 20:02

Berlin. CDU/CSU 24,5 procent, SPD 25,5 procent, AfD 10,9 procent, FDP 11,7 procent, Linke 5,0 procent, De Grønne 13,8 procent, andre partier 8,6 procent.

I Tagesschau siges det igen, at SSW rykker ind i Forbundsdagen. 


I Kobbermølle får SSW de fleste stemmer

26.09.2021 19:56

Kobbermølle. I Kobbermølle er SSW indtil videre det parti, der har gået flest stemmer. Det er hele 32 procent. 


Sådan ser de foreløbige valgresultater ud i Slesvig-Flensborg Amt

26.09.2021 19:43

Slesvig. De foreløbige valgresultater i Slesvig-Flensborg Amt: CDU 23,6 procent, SPD 24,8 procent, FDP 11,7 procent, De Grønne 15,3 procent, AfD 6,4 procent, Linke 3,6 procent, SSW 9,3 procent, Freie Wähler 1,0 procent, øvrige 4,5 procent


Sådan ser prognosen ud 

26.09.2021 19:39


Her kan du se ARD valgprognose fra kl. 19.14.  - Grafik: Jade Wittenkamp

Laschet fastholder ambitionen om at blive kansler

26.09.2021 19:13

Berlin. En stemme til CDU/CSU er en stemme mod et Tyskland styret af venstrefløjen. Derfor vil vi gøre alt for, at der bliver dannet en forbundsregering ledet af unionspartierne, sagde de to søsterpartiers kanslerkandidat, Armin Laschet (CDU), søndag aften.

(dpa)


CDU/CSU fik et historisk dårligt valg. Alligevel mener spidskandidat Armin Laschet, at han kan blive tysk kansler. Foto: Michael Kappeler/dpa

Anden prognose bekræfter SSW i Forbundsdagen

26.09.2021 18:50

Flensborg. Klokken 18.48 kom Ard med sin prognose nummer to. Også her var der et mandat til SSW i Forbundsdagen.

Ifølge prognosen har SPD kraftig fremgang, mens unionspartierne går massivt tilbage. Dog er der tale om et tæt løb.

Ifølge prognosen står SPD til mellem 25 og 26 procent af stemmerne mod 20,5 procent ved valget i 2017. CDU/CSU falder til 24 til 25 procent mod 32,9 procent i 2017.

De Grønne med kanslerkandidat Annalena Baerbock har opbakning fra 14,5 til 15 procent. I 2017 fik miljøpartiet 8,9 procent.

FDP går frem til mellem 11 og 12 procent. Ved sidste valg satte 10,7 procent deres kryds ved de liberale.

AfD går tilbage til mellem 10 og 11 procent mod 12.6 i 2017.


Midlertidige resultater for valgkreds 4 - Rendsborg-Egernførde

26.09.2021 18:28

Valgkreds 4, Rendsborg-Egernførde har ligeledes lagt foreløbige resultater ud på nettet. Dem kan du se her: https://www.kreis-rendsburg-eckernfoerde.de/fileadmin/Wahlen/home/ergebnisse.html

64,9 procent i denne valgkreds har deltaget i valget. 

Her har CDU lige nu 30 procent, SPD 18,9 procent, FDP 14,5 procent, De Grønne 17 procent, AfD 5,2 procent, Die Linke 3,4 procent og 4,4 procent. 


Midlertidige resultater for valgkreds 2 - Nordfrisland Amt og Dithmarschen Nord

26.09.2021 18:22

Valgkreds 2, der dækker over Nordfrisland Amt og Dithmarschen Nord har allerede offentliggjort nogle midlertidige valgresultater. 65,2 procent i denne valgkreds har stemt. 

Her står CDU lige nu til at få 36,3 procent, SPD 17,1  procent, FDP 22,3,  De Grønne 9,8, AfD 5,7, Die Linke 3,1 og SSW 4,1. 

Procenttallene ændrer sig dog løbende, mens der tælles op. Du kan se dem her: http://online.nordfriesland.de/WAHLEN/Bundestagswahl2021/index.html

Der er endnu ingen foreløbige resultater fra valgkreds 1 - Flensborg-Slesvig.


Sådan ser de første prognoser ud - SSW ser lige nu ud til at komme ind i Forbundsdagen

26.09.2021 18:02

Valgstederne er lukket nu. Ifølge ARDs første prognoser står både unionspartierne og SPD til at få 25 procent, De Grønne 15 procent, Die Linke ligger på fem procent. FDP har 11 procent, og det samme har AfD. Andre partier har i alt otte procent.

SSW ser ifølge de første prognoser til at få et mandat i Forbundsdagen. Jublen på valgfesten i Flensborghus er allerede stor, men intet er sikkert endnu. 


Vi venter på aftenens første prognoser

26.09.2021 17:33

Når de første prognoser kommer fra ARD om lidt, omkring kl. 18, vil du kunne læse om dem her. Vi opdaterer derefter løbende med de midlertidige resultater. 


Vi har også tidligere i dag fulgt valgdagen. Det kan du læse mere om her.