Bankkrisen er aflyst: Tyske banker vil gerne låne penge ud igen

Pengeinstitutterne lemper forbeholdene mod at låne penge ud til erhvervslivet. Specielt industrien beretter om velvilje hos bankerne.

Pegene flyder igen til tysk industri, der har fået markant lettere ved at låne penge. Foto:
Pegene flyder igen til tysk industri, der har fået markant lettere ved at låne penge. Foto: Sven Hoppe/dpa
pg/dpa
fredag d. 31. marts 2023, kl. 10.25

München. Tyske virksomheder har igen fået lettere ved at låne penge, oplyser det økonomske tænketank Ifo Instituttet i München. I en rundspørge om forhindringer for kreditter beretter markant færre virksomheder, at deres pengeinstitutter er tilbageholdende. Andelen sank fra 30 procent i december til nu 22,7 procent, oplyser instituttet fredag. Niveauet er dog stadig højere end i de foregående år.

- Turbulenserne hos nogle, internationale banker har ikke haft betydning for viljen til at udlåne penge i Tyskland, vurderer Klaus Wohlrabe, der er leder af afdelingen for rundspørger hos Ifo Instituttet.

Cirka en tredjedel af svarene havde instituttet modtaget efter uroen på de internationale finansmarkeder. De adskiller sig imidlertid ikke fra de svar, der var afleveret tidligere.

- Skulle situationen få konsekvenser, vil de først vise sig i de kommende måneder. Men så længe der ikke opstår yderligere problemer i banksektoren, er det efter min opfattelse usandsynligt, at der sker noget, forklarer Wohlrabe.

Han vurderer, at virksomhederne lidt efter lidt har vænnet sig til det nye renteniveau. Det påvirker også lånelysten.

Specielt industriens kreditbetingelser er blevet bedre. Her beretter 17,5 procent om tilbageholdende pengeinstitutter, hvilket er 10,5 procentpoint færre end i december.