Rundspørge: Optimismen er tilbage i tysk erhvervsliv

Tilbageslaget i tysk økonomi kan blive mindre, end mange frygtede, vurderer Ifo Instituttet efter en rundspørge, hvor stemningen i virksomhederne var overraskende god. Instituttet er Tysklands førende, økonomiske tænketank.

Industri og handel har droppet sortsynet i forhold til de kommende måneder. Foto:
Industri og handel har droppet sortsynet i forhold til de kommende måneder. Foto: Oliver Berg/dpa


pg/dpa

torsdag d. 24. november 2022, kl. 11:42

München. Stemningen i tysk erhvervsliv er forbedret i uventet grad i november. Det viser det såkaldte erhvervsbarometer fra den økonomiske tænketank Ifo Instituttet i München.

Erhvervsbarometret er siden foregående måned steget med 1,8 point til 86,3. Samtidig blev værdien for den foregående måned opjusteret. Hermed stiger det vigtigste, tyske erhvervsbarometer allerede i oktober for første gang siden maj.

På forhånd havde økonomer forventet en stigning til 85 point i november. I de foregående måneder dæmpede inflationen og afbrudte forsyningskæder stemningen i målingen, der er baseret på en rundspørge blandt omkring 9000 virksomheder.

- Nok er virksomhederne mindre tilfredse med deres aktuelle situationen. Men de pessimistiske forventninger til de kommende måneder er aftaget mærkbart. Tilbageslaget i tysk økonomi kan blive mindre voldsomt, end mange havde forventet, konstaterer Clemens Fuest, der er chef for instituttet.