Mange tyske pensionister er ramt af fattigdom

Flere end en fjerdel af alle pensionister i Tyskland har under 1000 euro til rådighed hver måned. Specielt kvinderne er ramt.

Især kvinderne må stort set vende hver en cent i alderdommen. Foto:
Især kvinderne må stort set vende hver en cent i alderdommen. Foto: picture alliance / Felix Kästle/dpa


pg/dpa

torsdag d. 29. september 2022, kl. 10:55

Wiesbaden. Flere end en fjerdedel af Tysklands pensionister har en månedlig nettoindkomst på under 1000 euro. I 2021 var 4,9 millioner pensionister berørt, oplyser det statistiske institut, Statistisches Bundesamt, i Wiesbaden torsdag.

I alt 27,8 procent af pensionisterne er ramt. Blandt kvinderne er andelen markant højere. 38,2 af dem har en månedlig nettoindkomst under 1000 euro. Blandt mændene er det kun 14,7 procent.

Sidste år var der 17,6 millioner borgere, der modtog pension på grund af alder. Ti år tidligere var det 16,6 millioner.

Knap 13 procent af pensionisterne er fortsat erhvervsaktive. Mange fortsætter med at arbejde, fordi pensionen ikke slår til. Andre ønsker selv at blive ved.

For 40,8 procent af de erhvervsaktive mellem 65 og 75 år var løn den vigtigste indkomst. For flertallet er det dog blot en biindtægt. 55,9 procent lever primært af deres pensioner eller og/eller tærer på formuen.

En del af de ældre mennesker er henvist til hjælp fra staten. I december sidste år modtog 589.000 ældre sociale ydelser (Grundsicherung) på deres ældre dage. Andelen har stort set været uændret i en årrække.