Regering blæser til kamp mod mangel på medicin

Aktuelt er der mangel på 300 typer medikamenter og andre medicinske produkter i Tyskland. Afhængigheden af nogle få, enkeltproducenter er alt for stor, mener forbundsregeringen.  

Aktuelt mangler der omkring 300 produkter på hylderne i de tyske apoteker. Foto:
Aktuelt mangler der omkring 300 produkter på hylderne i de tyske apoteker. Foto: ABDA/obs


pg/dpa

mandag d. 28. november 2022 kl. 16:08

Resümee

Die Bundesregierung will stärker gegen Lieferengpässe bei Medikamenten vorgehen. Geplant sind Änderungen des Vergaberechts, wie ein Sprecher des Gesundheitsministeriums am Montag in Berlin sagte. Ziel sei, Lieferketten breiter anzulegen, damit die Abhängigkeit von einzelnen Herstellern abnimmt.

Krankenkassen sollen nicht länger gezwungen sein, Medikamente dort einzukaufen, wo sie am billigsten sind.

Es könne nicht sein, dass man versuche, zum Teil ein paar Cent zu sparen, und dabei die Versorgung der Bevölkerung riskiere, meint Gesundheitsminister Karl Lauterbach (SPD).

Berlin. Forbundsregeringen vil sætte kraftigere ind over for mangel på medikamenter. Planen handler om at sprede ordrerne mere. Hermed skal forsyningskædernes bredes ud, så afhængigheden af enkelte leverandører bliver reduceret.

- Sygekasserne skal ikke længere været tvunget til at købe medicin og andre præparater, der hvor priserne er lavest. Det kan ikke passe, at vi til dels forsøger at spare et par cent, men så sætter befolkningens forsyning på spil, forklarer sundhedsminister Karl Lauterbach (SPD) til ARD.

Det kan ikke passe, at vi til dels forsøger at spare et par cent, men så sætter befolkningens forsyning på spil

Sundhedsminister Karl Lauterbach (SPD) .

Apotekerne har for nylig gjort opmærksom på problemer med forsyningen af en række medikamenter. Blandt dem er feberstillende saft, til børn, midler mod for meget mavesyre, hostesaft og blodtryksmedicin. Apotekernes brancheorganisation, Bundesvereinigung Deutscher Apothekerverbände, begrunder den anspændte situation med et enormt pres for at holde omkostningerne nede.

For at spare penge satser medicinalvirksomhederne på produktion i Asien. Hvis der er udfald i produktionen, eller transporter bliver forsinket, har det konsekvenser for udbuddet her til lands.

Frygter kædereaktion

- Det er virkelig vigtigt, at medicinalindustrien fremover igen pålideligt leverer alle produkter helt ned til feberstillende saft. Men det store spørgsmål er, om internationale koncerner virkelig ændrer deres produktion, blot fordi Tyskland betaler højere priser. Det kan føre til en fatal kædereaktion, hvor priserne blot bliver øget i Tyskland sammen med medicinalindustriens fortjeneste på de forsikredes bekostning, mens forsyningerne er ligeså upålidelig som nu, siger Florian Lanz, der er talsmand for sygekassernes sammenslutning, GKV.

I Tyskland er der igen og igen mangel på medikamenter. For apotekerne er det en belastning, når de skal finde alternativer eller til dels selv producere. Aktuelt er der problemer med leverancer af omkring 300 typer medikamenter eller andre medicinske produkter.