Tysk avis: Myndigheder frygter gasledning aldrig kommer i drift igen

Regeringskilder siger til tyske Tagesspiel, at der er frygt for, at Nord Stream 1 permanent bliver ubrugelig.

Billeder fra Forsvaret viser en af gaslækagerne i Østersøen.
Billeder fra Forsvaret viser en af gaslækagerne i Østersøen. Handout/Ritzau Scanpix

Ulrik Rohde Sørensen

Ritzau

onsdag d. 28. september 2022, kl. 14:47

Gasledningen Nord Stream 1 kommer formentlig aldrig i drift efter to gaslækager.

Det frygter tyske sikkerhedsmyndigheder, oplyser regeringskilder i Tyskland til avisen Tagesspiegel.

Det skyldes, at hvis lækagerne ikke repareres hurtigt, så vil store mængder saltvand flyde ind i gasledningen og skabe korrosion.

Korrosion er en uønsket nedbrydning af metaller ved eksempelvis vands påvirkning.

Også Nord Stream 2 blev i starten af ugen ramt af en lækage. Den gasledning har aldrig været i brug, mens Nord Stream 1 var lukket, da lækagen skete.

Alle tre lækager skete i internationalt farvand nær Bornholm, men i Danmark og Sveriges eksklusive økonomiske zoner.

Danmarks territorium omfatter territorialfarvandet, der går ud til 12 sømil - knap 24 kilometer - fra kysten. Derefter følger den såkaldte eksklusive økonomiske zone.

Det betyder, at staten i denne zone har eneret til at udnytte de naturressourcer, som er i havet, på havbunden og i undergrunden. Zonen strækker sig til op til 200 sømil - knap 400 kilometer - fra kysten.

Zonen omfatter i grove træk Danmarks del af Nordsøen, de indre danske farvande samt den del af Østersøen, der omgiver Bornholm.

Tirsdag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at det er danske myndigheders “klare vurdering”, at lækagerne er sket ved en bevidst handling. De formodes at være sket ved sprængning.

Hvem der kan stå bag sabotagen, er der onsdag fortsat ingen oplysninger om.

Nord Stream 1 og 2 løber under havets overflade fra Rusland til Tyskland, hvor naturgas normalt transporteres igennem.

Energistyrelsen forventer, at den gas, der strømmer op fra lækagerne og kan ses i havoverfladen, stopper i slutningen af ugen. Først derefter kan rørene undersøges nærmere.

Siden lækagerne opstod, har Energistyrelsen arbejdet på at finde ud af, hvad de miljø- og klimamæssige konsekvenser af lækagerne vil være.

Ligesom det lød tirsdag, er det fortsat Energistyrelsens vurdering, at konsekvenserne i forhold til havmiljøet vil være meget lokale omkring lækagerne.

- Gassen strømmer fra lækagen nede i rørene på 70-80 meters dybde og så op til overfladen, hvorfra det går op i atmosfæren.

- Vores vurdering er jo, at der er tale om tre eksplosioner, og hvad effekten af dem har været på havmiljøet, ved vi ikke endnu, men der er sandsynligvis også en lokal effekt, siger styrelsens direktør, Kristoffer Böttzauw, onsdag.

/ritzau/Reuters