Gletsjer mister status: Nu er der kun fire af slagsen tilbage i Tyskland

Der er kun fire gletsjere tilbage, efter at gletsjeren Südliche Schneeferner mandag mistede status som gletsjer grundet stor afsmeltning. 

Südlicher Schneeferner mister sin status som gletsjer. Foto: Angelika Warmuth/
Südlicher Schneeferner mister sin status som gletsjer. Foto: Angelika Warmuth/ dpa


mhb/dpa

mandag d. 26. september 2022, kl. 15:27

Efter den varme sommer mister gletsjeren Südliche Schneeferner i de bayerske alper nu sin status som gletsjer. Det meddelte Bayerische Akademie der Wissenschaften mandag. 

På grund af den lille istykkelse kan man ikke forvente flere isbevægelser i området, og Südlicher Schneeferner kan derfor ikke længere betragtes som en selvstændig gletsjer. Det betyder, at der kun er fire gletsjere tilbage i Tyskland. De er også i stor risiko for at smelte.

Nye georadar-målinger fra midten af september viste det store omfang af tabet ved Südlicher Schneeferner, meddelte forskerne. Isens tykkelse er skrumpet betydeligt i store områder og er de fleste steder blevet under to meter. 

Selv på det tykkeste sted er isen nu mindre end seks meter tyk, sammenlignet med omkring ti meter i 2018. Den resterende is forventes at smelte helt inden for de næste et til to år. Samtidig er gletsjerarealet halveret til under en hektar siden 2018.

Andre smelter også

Isen på de fire andre gletsjere i Tyskland - Nördlicher Schneeferner og Höllentalferner på Zugspitze samt Blaueis og Watzmanngletscher i Berchtesgaden-alperne - er også fortsat med at smelte denne sommer. 

Gletsjere er store masser af især sne, firn (gammel sne red.) og is, der normalt strømmer langsomt fra bjergene ned mod dalen. 

Gletsjere kalde man kun de masser, hvor i det mindste de væsentlige dele bevæger sig. De fleste af de gletsjere, der findes i dag, blev dannet under den sidste istid for cirka 15 000 år siden.

Forklaringen på gletsjerens død er klimaforandringerne. Her forventer en gruppe internationale forskere, at et negativt vendepunkt kan indtræffe i 2030. I givet fald vil det betyde, at isen på for eksempel Grønland og Arktis vil fortsætte med at smelte, selv om temperaturerne ikke stiger yderligere. Det skriver forskerne i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Science.