Obduktionsrapport: 16-årig dreng døde af fem skud fra betjents maskinpistol

En 16-årig dreng er blevet obduceret, efter han mandag blev dræbt blev dræbt af politiet. Drengen blev ramt af fem skud fra maskinpistol.

Politiet blev tilkadt til bostedet i Dortmund, efter medarbejdere opdagede, at drengen var bevæbnet med en kniv. Foto:
Politiet blev tilkadt til bostedet i Dortmund, efter medarbejdere opdagede, at drengen var bevæbnet med en kniv. Foto: Markus Wüllner/ Video-Line TV /dpa



tirsdag d. 9. august 2022, kl. 13:21

Dortmund. Det var skud fra en af politiets maskinpistoler, der mandag dræbte en 16-årig dreng i Dortmund under en politiaktion.

- Ifølge de foreløbige obduktionsresultater blev den unge mand ramt af fem skud, siger Carsten Dombert, fra anklagemyndigheden.

Der må være affyret seks skud, idet der er fundet seks patronhylstre.

Ifølge opduktionen rapporten ramte skuddene den 16-årige i maven, kæben, underarmen og to gange i skulderen. Ifølge politiet havde den unge mand angrebet betjentene med en kniv.

Der var 11 politibetjente på stedet. Rutinemæssigt er der rejst sigtelse om vold med døden til følge, mens sagen bliver efterforsket.

Politiet blev mandag eftermiddag tilkaldt til et bosted for unge i det nordlige Dortmund. Den 16-årige var angiveligt flyttet ind på institutionen kort forinden. Personalet tilkaldte politiet, da de opdagede, at den 16-årige havde en kniv.