Højreekstremister offentliggør skræmmevideo, hvor erhvervsminister Robert Habeck angiveligt bliver bortført

Anklagemyndigheden er gået ind i sagen, efter højreekstremister har offentliggjort en video, hvor hovedpersonen spiller Robert Habeck, der bliver bortført og kendt skyldig ed folkedomstol.

Robert Habeck er blevet hadeobjekt på den yderste højrefløj. Den gør den grønne minister ansvarlig for stigende energipriser på grund af sanktionerne mod Rusland. Foto:
Robert Habeck er blevet hadeobjekt på den yderste højrefløj. Den gør den grønne minister ansvarlig for stigende energipriser på grund af sanktionerne mod Rusland. Foto: Soeren Stache/dpa



mandag d. 8. august 2022, kl. 17:44

Berlin. Tysklands erhvervsministerium griber ind over for en video produceret af højreekstremister. I videoen ser man erhvervsminister Robert Habeck (De Grønne) som den skyldige i en retssag, der handler om hans partis sanktionspolitik over for Rusland.

- Vi har anmeldt videoen til Facebook, så den kan blive kontrolleret og slettet i overensstemmelse med reglerne om indhold på nettet. Desuden er vi ved at undersøge de faktiske omstændigheder juridisk, oplyser ministeriet mandag.

Videoen kan fortsat ses på mindst en kanal på beskedtjenesten Telegram. Kanalen tilhører konspirationsbevægelsen QAnon. PÅ filmen ser man en mand i en rød og orange fangedragt undervejs i et køretøj med iført håndjern og med en pose over hovedet. Personen skal tydeligvis forestille Habeck. En stemme afsiger en fiktiv dom.

- Robert Habeck, folket idømmer dig 6 uger i skammekrogen på den lokale markedsplads.

I slutningen af videoen bliver der gjort reklame for en demonstration i Heidenau nær Dresden, hvor en Habeck-skuespiller skal i skammekrogen.

Den tyske indenrigsminister, Nancy Faeser (SPD), er bekymret.

- Jeg var også meget bekymret over, at min kollega Karl Lauterbach blev truet. Der er en masse had og ophidselse på nettet, hvilket er foruroligende. Fredelige protester ophører, når andre bliver truet, som det er tilfældet med min kollega Robert Habeck, understreger Faeser.

Anklagemyndigheden har indledt en en undersøgelse af sagen.

Det højreekstremistiske miniparti “Freie Sachsen” har for nylig arrangeret protester mod stigende energipriser ved mandagsdemonstrationer i Heidenau. Ifølge byen har interessen responsen dog indtil videre været begrænset. Der er ikke kommet mere end 40-50 personer til disse arrangementer.