Sikkerhedsapparat havde 327 ekstremister ansat
På tre år er der fundet 327 medarbejdere hos blandt andet forsvaret, politiet og toldvæsnet med en eller anden form for tilknytning til højreekstremisme eller gruppen af såkaldte rigsborgere.

Resümee
Unter den Bediensteten der Sicherheitsbehörden von Bund und Ländern sind innerhalb von drei Jahren 327 Mitarbeiter aufgefallen, die nachweislich Bezüge zum Rechtsextremismus oder zur Szene der sogenannten Reichsbürger und Selbstverwalter haben. Das geht aus dem zweiten Lagebericht zu »Rechtsextremisten in den Sicherheitsbehörden« hervor, den das Bundesinnenministerium am Freitag in Berlin veröffentlicht hat.
Beobachtet wurde bei den auffälligen Mitarbeitern beispielsweise die Teilnahme an extremistischen Veranstaltungen oder Kontakte zu extremistischen Parteien.
Berlin. I løbet af de seneste tre år er myndighederne stødt på 327 medarbejdere i Tysklands forskellige sikkerhedstjenester med beviselig tilknytning til højreekstremisme eller de såkaldte rigsborgere. Det fremgår af en opgørelse, som det tyske indenrigsministerium offentliggjorde fredag.
Opgørelsen er ikke kun baseret på indberetninger fra de enkelte tjenester, betoner Thomas Haldenwang, der er chef for den indenlandske efterretningstjeneste, Bundesamt für Verfassungsschutz. Tværtimod indgår også efterretningstjenestens egen viden om ekstremister i andre dele af det tyske sikkerhedsapparat.
Alle tilfælde af ekstremisme skal have tydelige konsekvenser, så det store flertals ry ikke lider under nogle få ekstremister.
Opgørelsen er den anden af sin art. Haldenwang formoder, at man denne gang er kommet på sporet af flere end i 2020, fordi efterretningstjenestens metoder er blevet bedre blandt andet på grund af et ensartet spørgeskema i alle tjenestegrene inklusive forbundsværnet. Samtidig er ledere i de forskellige tjenester blevet uddannet til at være mere opmærksomme på problemet end tidligere.
- Vi har luget grundigt ud i den misforståelse, at man på en eller anden måde selv kan håndtere den slags problemer i egne rækker, forklarer Haldenwang.
I forbundsværnet med dets rundt regnet 242.000 soldater var der mistanke eller vished om 83 tilfælde af ekstremisme. Blandt forbundspolitiets godt 54.000 medarbejdere blev der fundet 18 formodede ekstremister, mens toldvæsnet stødte på fire.
Mindretal er et problem
Forbundsmyndighederne har i den nævnte periode afskediget tre medarbejdere eller undladt at ansætte dem som tjenestemænd på grund af ekstremisme. Hos tjenesterne i de enkelte delstater drejer det sig om 57.
- Det langt overvejende del af de offentligt ansatte er fuldstændig tro mod forfatningen. Alle tilfælde af ekstremisme skal have tydelige konsekvenser, så det store flertals ry ikke lider under nogle få ekstremister, forklarer den tyske indenrigsminister, Nancy Faeser (SPD).
pg/dpa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce