Ny regering vil sætte fart i Tysklands planlægning
Årelange ventetider på godkendelser bremser alt for mange vigtige projekter i Tyskland. Det skal der gøres op med, lover kansler Olaf Scholz.

Hauke-Christian Dittrich/dpa
Resümee
Bundeskanzler Olaf Scholz wolle Tempo beim Wohnungsbau, der Energiewende sowie beim Ausbau der Verkehrswege und der digitalen Infrastruktur machen. Das sagte der Kanzler am Freitag zum Auftakt der ersten Klausurtagung des neuen Kabinetts nach gut sechs Wochen im Amt. Scholz verwies auf schleppende Planungs- und Genehmigungsverfahren, bei denen man deutlich schneller werden müsse als bisher.
Der Bau einer neuen Bahnstrecke in Deutschland dauert zum Beispiel im Schnitt 20 Jahre, die Genehmigung einer Windkraftanlage vier bis fünf Jahre.
Berlin. Forbundskansler Olaf Scholz vil sætte fart i boligbyggeriet, den grønne omstilling, udvidelsen af transportsektoren og digitaliseringen.
- Regeringen vil sørge for, at dette land kommer op i gear, forklarede Scholz, inden kansleren og hans ministre fredag tog fat på deres første regeringsseminar godt seks uger efter tiltrædelsen.
Eksemplerne på forsinkelser ved vigtige fremtidsprojekter på grund af for meget bureaukrati er talrige. Etableringen af en ny jernbanestrækning i Tyskland varer i gennemsnit 20 år. Ifølge branchens egne oplysninger kan der gå fire til fem år, fra investorer søger om at bygge en vindmølle, og indtil tilladelsen faktisk foreligger.
Planlovens krav er komplekse. Det handler om beskyttelsen af naturen og om at varetage berørte borgeres interesser. Detaljerede planer skal præsenteres offentligt i fysisk form. Ofte bliver der gjort indsigelse.
Flere end 1000 steder blokerer sagsbehandlinger for udbygningen af den digitale infrastruktur.
- Trods de foreløbige forsøg på reformer skal planlægnings- og godkendelsesprocedurer forkortes væsentligt, mener Tim-Oliver Müller, der er administrerende direktør i byggebranchens sammenslutning, Hauptverband der deutschen Bauindustrie.
Han ønsker mulighed for digitale ansøgninger, ligesom planerne bør kunne præsenteres for borgerne på internettet i stedet for, at de skal fremlægges på papir på for eksempel det lokale rådhus.
Ifølge vindmøllebranchen er personalemangel hos myndighederne også en forklaring på langsommeligheden. Reglerne er så indviklede, at der bliver lagt beslag på al for megen arbejdskraft i de offentlige kontorer, lyder vurderingen fra branchens interesseorganisation, Bundesverband Windenergie.
Elendig digitalisering
Bureaukrati er også forklaringen på manglende digitalisering.
- Flere end 1000 steder blokerer sagsbehandlinger for udbygningen af den digitale infrastruktur. Ofte varer sagsbehandlingen længere end selve byggeprojektet, konstaterer Achim Berg, der er formand for Bitkom, som organiserer Tysklands digitale sektor.
pg/dpa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce