16-årig varetægtsfængslet sigtet for planer om at angribe synagoge
En 16-årig dreng med syrisk baggrund er blevet varetægtsfængslet. Myndighederne mener, han havde planer om at angribe en synagoge i Hagen i Nordrhein-Westfalen.
Hagen. En 16-årig, syrisk dreng er nu blevet varetægtsfængslet sigtet for at forberede terrorangreb på synagogen i Hagen i Nordrhein-Westfalen. Det oplyser anklagemyndigheden i Düsseldorf.
Angiveligt har den 16-årige under politiets forhør afvist planer om terror. Hans forsvarer havde forventet en løsladelse og vil nu kære afgørelsen.
Syreren blev anholdt torsdag.
Onsdag rykkede politiet talstærkt ud efter et tip om et muligt angreb på synagogen i forbindelse med en højeste, jødiske helligdag, Yom Kippur.
Tippet kom fra en udenlandsk efterretningstjeneste. Tilsyneladende har den 16-årige chattet med formodede IS-terrorister via beskedtjenesten Telegram. pg/dpa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce