Tyskerne om valgkampen: Den er mest drønkedelig

Begejstringen for den nuværende valgkamp er beskeden, og den siddende regering har ikke imponeret. Det viser en frisk meningsmåling.

Nok er plakaterne farverige. Men stemningen er mest grå, viser meningsmåling. Foto:
Nok er plakaterne farverige. Men stemningen er mest grå, viser meningsmåling. Foto: Annette Riedl/dpa
fredag d. 17. september 2021 kl. 18.25

Resümee

Den laufenden Bundestagswahlkampf finden viele Wähler relativ langweilig. Bei einer Umfrage des Meinungsforschungsinstituts YouGov im Auftrag der Deutschen Presse-Agentur bezeichneten nur vier Prozent der Wahlberechtigten den aktuellen Wahlkampf als »äußerst spannend«. 16 Prozent der Befragten beurteilten den Wettstreit der Parteien als »eher spannend«.

Insgesamt 43 Prozent der Teilnehmer finden den Wahlkampf langweilig. 19 Prozent von ihnen waren sogar der Meinung, der Wettbewerb um Stimmen und Kanzleramt sei diesmal »äußerst langweilig«.

Politik

pg/dpa

Berlin. Overalt på tv og plakater er de forskellige partiers spidskandidater synlige i disse dage. Men blandt vælgerne kniber det med begejstringen for denne politiske kappestrid.

Mange borgere synes, at den nuværende valgkamp i Tyskland frem mod den 26. september er ret kedelig. Instituttet YouGov har gennemført en meningsmåling på vegne af dpa. Her betegner kun fire procent af de stemmeberettigede den nuværende valgkamp som yderst spændende. 16 procent mener, den er forholdsvis spændende.

I alt 43 procent af de adspurgte føler, valgkampen er kedsommelig, selv om alt endnu er åbent, når det handler om at finde en regeringskoalition. 19 procent af deltagerne mener endog, at valgkampen er yderst kedelig.

Omkring 29 procent mener, at situationen hverken er spændende eller kedelig. Syv procent havde ingen holdning.

Den nuværende regering har ikke skabt nævneværdige fremskridt.

46 procent i meningsmåling.

De valgberettigede giver ikke nogen god karakter til den regeringskoalition mellem CDU, CSU og SPD, der snart træder tilbage. 46 procent mener ikke, der er sket fremskridt, når det handler om ni centrale temaer fra beskyttelse af klimaet til digitalisering.

Hård dom

Blot syv procent synes, at regeringen har opnået fremskridt, når det handler om at skaffe boliger, som også er til at betale. Otte procent kan få øje på fremskridt, når det handler om dyrevelfærd. Nøjagtig lige så beskeden er opbakningen til påstanden om, at Forbundsværnets udrustning er blevet forbedret.

16 procent har dog den opfattelse, det går fremad når det handler om integration af mennesker med anden baggrund end tysk. Bedst står det til med ligebehandling af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. På det felt kan 17 procent få øje på forbedringer.

Mest tilfredse med den nuværende regering er de vælgere, der satte deres kryds ved CDU og CSU ved forbundsdagsvalget i i 2017. Utilfredsheden er størst blandt AfDs vælgere.