Tyskland vil måske snart skærpe regler for indrejse

Kanslerkontorets leder, minister for særlige anliggende, Helge Braun (CDU), er åben over for skærpede rejseregler på grund af deltavarianten

Helge Braun vil ikke på forhånd afvise, at det kan blive obligatorisk for hjemvendte og turister at lade sig teste efter ankomsten til Tyskland. Foto:
Helge Braun vil ikke på forhånd afvise, at det kan blive obligatorisk for hjemvendte og turister at lade sig teste efter ankomsten til Tyskland. Foto: Michael Kappeler/dpa.
tirsdag d. 29. juni 2021 kl. 16.31

Resümee

In der Debatte um schärfere Corona-Reiseregeln hat Kanzleramtschef Helge Braun sich offen für eine weitergehende Testpflicht für Rückkehrer gezeigt.

Braun verweist jedoch darauf, dass Deutschland für sogenannte Virusvariantengebiete wie Portugal, Großbritannien oder Indien, in denen etwa die Delta-Variante stark verbreitet ist, europaweit die strengsten Regeln habe. Wer aus derlei Ländern zurück in die Bundesrepublik kommt, muss 14 Tage in Quarantäne und kann sich nicht freitesten. Der Schwachpunkt wäre aber, dass andere Länder in Europa nicht die gleichen Bestimmungen haben.

Epidemi

pg/dpa

Berlin. I forbindelse med debatten om skærpede rejseregler under coronaepidemien er kanslerkontorets leder, minister for særlige anliggender, Helge Braun (CDU) åben over for en mere omfattende pligt til lade sig teste for turister, som vender hjem fra udlandet.

- Under alle omstændigheder bør folk lade sig teste to gange om ugen for øjeblikket, hvis de ikke er vaccineret. Det gælder naturligvis i særlig grad for hjemvendte fra alle verdens hjørner, siger Helge Braun til ZDF.

Han afviser heller ikke yderligere test, som også kan være obligatoriske. Braun mener desuden, at registreringen af hjemvendte fra risikoområder bør kontrolleres grundigere.

- Vi må presse deltavarianter tilbage, forklarer Helge Braun med henvisning til den mere smitsomme mutation, der oprindeligt blev fundet i Indien.

Efterhånden ligger vi inde med millioner af test. For et år siden var siden var situationen en anden.

Sundhedsminister Jens Spahn (CDU).

Forbundsregeringen og delstaterne kunne mandag ikke blive enige om skærpede regler for rejsende, der kommer fra udlandet. Det havde flere ministerpræsidenter ellers krævet.

Den tyske sundhedsminister, Jens Spahn (CDU), forsvarer denne beslutning i et interview med NDR Info.

- Efterhånden ligger vi inde med millioner af test. For et år siden var siden var situationen en anden. Samtidig er reglerne for indrejse allerede ret strenge. Alle rejsende fra udlandet skal fremvise en negativ coronatest, før de stiger ombord på et fly, påpeger sundhedsministeren.

Samtlige rejsende fra risikoområder skal desuden gå i karantæne i ti døgn. Med en efterfølgende, negativ test kan karantænen dog forkortes.

Stramme regler

Helge Braun henviser desuden til, at Tyskland har de strengeste regler i Europa, når det handler om indrejse fra lande med en stor andel af smitte med deltavarianten som Portugal, Storbritannien eller Indien. Alle skal 14 dage i karantæne, hvis de ankommer fra et land af den type, og en efterfølgende, negativ test forkorter ikke isolationen.