Lockdown forlænges til 14. februar
Tirsdag aften præsenterede forbundskansler Angela Merkel resultatet af det over otte timer lange møde mellem forbundsregeringen og delstaternes ministerpræsidenter. Lockdown af skoler, butikker og fritidstilbud fortsætter. Krav om medicinske mundbind og homeoffice indføres.

Steffen Kugler, Bundesregierung, dpa
)Die Ministerpräsidenten der Länder beraten mit Kanzlerin Angela Merkel (CDU) über das weitere Vorgehen in der Corona-Pandemie. Bereits vor dem Bund-Länder-Treffen, das gegen 14.15 Uhr online begann, zeichnete sich eine Verlängerung des Lockdowns bis Mitte Februar ab. Über mögliche Verschärfungen etwa bei Ausgangsbeschränkungen herrschte zum Teil aber noch Uneinigkeit. Diskutiert wurden unter anderem eine schärfere Maskenpflicht in Bussen und Bahnen sowie Geschäften. Daneben erwägen Bund und Länder, mehr Druck auf Arbeitgeber zu machen, um mehr Homeoffice zu ermöglichen
Senest opdateret 22:54
Berlin. Tysklands lockdown bliver forlænget. Det har forbundskansler Angela Merkel (CDU) besluttet på et videomøde med delstaternes ministerpræsidenter tirsdag.
- Vi står overfor en trussel, som vi nu forstår bedre end vi gjorde i starten af januar. Den muterede virus er mere smitsom og har ført til kraftige stigninger i smittetallene i Storbrittanien og Irland. Vi kender til flere tilfælde herhjemme. Endnu er mutationen ikke dominant og vi har stadig tid til at inddæmme faren, lød det fra kansleren efter mødet.
- Hvis mutationen får lov til at brede sig, risikerer vi, at smittetallene stiger så eksplosivt, at sygehusvæsenet ikke kan følge med, understregede hun.
Den nuværende nedlukning stod til at udløbe den 31. januar. Dermed er der tale om en forlængelse af nedlukningen på to uger.
Nedlukningen omfatter blandt andet, at skoler fortsat skal undervise eleverne digitalt. Detailhandlen såvel som restauranter, barer og fritidstilbud skal fortsat holde lukket.
- Vi ved, at restriktionerne er hårde for børn og unge og deres forældre. Men vi kan desværre se, at disse nye mutationer også spreder sig hurtigere blandt børn og unge. Derfor må vi tage situationen meget seriøst, sagde hun.
Aflastning af den kollektive trafik
Et stort emne på mødet har været at aflaste den kollektive trafik. Der er primært blevet taget to store beslutninger for at sikre, at det er mere sikkert at bruge den offentlige transport for dem der er anvist på den.
For det første indfører regeringen et krav om at bruge medicinske mundbind i offentligheden. Desuden stiller de nu krav om at arbejdsgivere tilbyder muligheder for at arbejde hjemmefra i større omfang.
- Vores mål er at sikre, at der er mere plads til at overholde afstandkravene i den offentlige trafik. De medicinske mundbind skal sørge for mere sikkerhed, især i myldretiden, hvor det ikke er muligt at holde afstand, lød det fra Angela Merkel.
Medicinske mundbind
Som et nyt tiltag er det nu blevet et krav at bruge medicinske mundbind i både den offentlige transport og butikker. Regeringen anbefaler også, at bruge medicinske mundbind, hvis man er i et rum eller en situation, hvor afstandskravene ikke kan overholdes.
De medicinske mundbind indbefatter de blå operationsmundbind, FFP2-mundbind og KN95-mundbind.
Krav om hjemmearbejde
Et andet nyt tiltag er, at regeringen nu har indført et krav om at arbejdsgivere skal give deres medarbejdere mulighed for at arbejde hjemmefra, medmindre det af driftsmæssige årsager ikke kan lade sig gøre. Det gælder indtil videre frem til den 15. marts. Det er både for at mindske antallet af kontakter på arbejde såvel som for at aflaste den kollektive trafik.
Virksomheder, der ønsker at deres medarbejdere fortsat skal møde op fysisk på arbejde, skal kunne argumentere for dette overfor sundhedsmyndighederne.
- Der hvor det er nødvendigt, at medarbejdere møder op skal de kunne overholde afstandskravene. Er dette ikke muligt skal de bære medicinske mundbind, forklarede Angela Merkel.
Religiøse sammenkomster
Desuden gælder der nu nye regler for gudstjenester og religiøse sammenkomster i kirker, moskeer, synagoger med mere. Deltagerne skal også her bære medicinske mundbind.
- Forsamlinger på over ti personer skal tilmeldes ved de lokale ordensmyndigheder (Ordnungsamt) mindst to dage før, lød det fra kansleren.
Daniel Günther tilfreds med resultatet
Også Slesvig-Holstens ministerpræsident, Daniel Günther (CDU), holdt et kort pressemøde efter regeringsmødet.
- Mange tak fordi i har holdt ud. Jeg tror dette møde har slået alle længderekorder indtil videre, sagde ministerpræsidenten efter det godt otte timer lange møde.
Daniel Günther glædede sig over, at mange af de tiltag som delstatregeringen ser som nødvendige, er blevet omsat.
- Det er nødvendigt, nu hvor vi har med disse mutationer at gøre. Vores sundhedsrådgivere understreger, at der ikke er grund til at gå i panik, men at vi er nødt til at være forsigtige, sagde Daniel Günther.
Han mener det er absolut nødvendigt at fortsætte med restriktionerne, da det på nuværende tidspunkt ikke er realistisk, at nå ned på et incidenstal på under 50 inden udgangen af januar. Fremover vil delstatsregeringerne satse på en mere ensartet omsætning af de regler, som regeringen har fastlagt.
Daniel Günther understregede, at Slesvig-Holsten fra starten af har kørt en mere skrap linje i forhold til restriktionerne end mange andre delstater. Han takkede de personer, der lige nu lider under de mange restriktioner, især erhvervsdrivende og børnefamilier, for deres udholdenhed.
- Det er vigtigt at der er bred tilslutning fra befolkningen. Det er mit indtryk, at restriktionerne generelt bliver overholdt i Slesvig-Holsten, sagde han.
Marie Buhl
marie@fla.de
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce