Voldsom eksplosion og brand hærger sommerhusområde

Ved en voldsom eksplosion efterfulgt af en brand, skete der fredag skader for mindst en million euro i et sommerhusområde på Rügen.

Området på Rügen lignede fredag nærmest en krigszone. Foto:
Området på Rügen lignede fredag nærmest en krigszone. Foto: Stefan Sauer/dpa
pg/dpa
fredag d. 26. maj 2023, kl. 15.28

Rügen. Efter en eksplosion i Putgarten på det nordlige Rügen fredag morgen er der udbrudt brand, og flere huse er ødelagt. Ifølge politiets foreløbige oplysninger skete der formentlig en eksplosion i gasfyret i et feriehus, der ikke var beboet på tidspunktet for episoden.

Vragstumper blev slynget adskillige meter bort og beskadigede i den forbindelse flere andre huse i ferieanlægget i udkanten af byen, hvor også to parkerede biler blev ramt.

- Heldigvis kom ingen til skade, siger borgmester Iris Möbius (CDU) til dpa.

Ifølge et første skøn er der sket skader for mindst en million euro, oplyser en talsmand for politiet.