Weimar. En aggressiv kvinde bed i weekenden en kvindelig betjent i benet i Weimar i Thürungen. Politiet oplyser søndag, at kvinden lørdag chikanerede beboerne i en lejlighed i byen. Beboerne tilkaldte derfor politiet.
Den 31-årige svinede betjentene til, da de dukkede op. Hun gjorde også modstand mod at blive anholdt. I den forbindelse blev den kvindelige betjent bidt.
En læge skønnede efterfølgende, at den 31-årige var stærkt uligevægtig. Hun blev derfor indlagt på en psykiatrisk afdeling.
Efter endt behandling kunne den kvindelige betjent genoptage sit arbejde.
