Berlin. Ukendte personer har ridset hagekors i lakken på snesevis af biler i det sydøstlige Berlin.
- Siden torsdag har vi modtaget 81 anmeldelser. Der kan være flere, fordi nogle ejere først efterfølgende opdager skaderne, sagde en talsmand for politiet i weekenden.
Ifølge politiet er der udlukkende tale om indridsede hagekors. Der er ingen andre skader.
- Baggrunden og gerningsmændene er ukendte. Vi efterforsker nu sagen, der handler om hærværk og brug af forfatningsfjendtlige symboler, forklarede polititalsmanden.
