Vores økonomi strammer til: Tysk detailhandel mister omsætning

Renset for prisstigninger gik omsætningen i tysk detailhandel i februar tilbage med 1,3 procent sammenlignet med den foregående måned. 

Der bliver hentet færre varer ned fra hylderne i de tyske butikker. Foto:
Der bliver hentet færre varer ned fra hylderne i de tyske butikker. Foto: Monika Skolimowska/dpa
pg/dpa
fredag d. 31. marts 2023, kl. 9.03

Wiesbaden. Detailhandlen i Tyskland mistede også omsætning i februar. Renset for prisstigninger gik omsætningen tilbage med 1,3 procent sammenlignet med januar, mens faldet i faktiske tal var 0,5 procent. Allerede i årets begyndelse dalede omsætningen i forhold til den foregående måned. Det viser foreløbige tal fra det statistiske institut, Statistisches Bundesamt, i Wiesbaden.

Sammenlignet med februar 2022 var der tale om et fald på 7,1 procent renset for prisstigninger. På grund af de til dels stærkt stigende priser var der i faktiske tal tale om et plus på 2,6 procent.

Den vedvarende, høje inflation nedsætter forbrugernes købekraft. Folk får ganske enkelt mindre for en euro. Det lægger en dæmper på det private forbrug.