Strejke i lufthavne: Tusinder blev berørt i Hamborg

Ansatte i Hamborgs lufthavn nedlagde arbejdet i 24 timer, samtidig med at skoleferien i byen startede mandag.

Mens terminalerne var stort set tomme, demonstrerede medlemmerne af Verdi uden for. Foto:
Mens terminalerne var stort set tomme, demonstrerede medlemmerne af Verdi uden for. Foto: Christian Charisius/dpa
pg/dpa
mandag d. 13. marts 2023, kl. 14.56

Hamborg. Allerede søndag aften startede punktstrejken i Hamborgs lufthavn. Samtlige 123 planlagte starter blev aflyst. Det samme gjorde mindst 50 af de 121 planlagte landinger.

Verdi havde opfordret 2000 ansatte i lufthavnen til at nedlægge arbejdet i 24 timer.

Punktstrejken faldt sammen med begyndelsen på forårets skoleferie i Hamborg, og titusinder af passagerer blev berørt.

Desuden blev der strejket i lufthavnene i Berlin, Hannover og Bremen.

Baggrunden er overenskomstforhandlingerne mellem Verdi og de offentlige arbejdsgivere i kommunerne og den tyske stat. Fagforeningerne kræver lønstigninger på 10,5 procent eller mindst 500 euro om måneden. Arbejdsgiverne har hidtil tilbudt stigninger på fem procent i to skridt og et engangsbeløb på 2500 euro. 

Tredje forhandlingsrunde er planlagt til at finde sted fra den 27. til den 29. marts.