Tyskland bliver mere og mere uinteressant for dygtige udlændinge

Tyskland taber terræn i kampen om de klogeste hoveder fra udlandet. New Zealand, Schweiz og Sverige er langt mere attraktive.

For udenlandske specialister er Tyskland åbenbart ikke et særligt attraktivt sted at arbejde. Genrefoto:
For udenlandske specialister er Tyskland åbenbart ikke et særligt attraktivt sted at arbejde. Genrefoto: Jens Büttner/dpa
pg/dpa
torsdag d. 9. marts 2023, kl. 10.08

Gütersloh. Tyskland taber terræn i kampen om højt kvalificeret arbejdskraft og iværksættere. Ifølge en undersøgelse fra Bertelsmann Fonden er Tyskland faldet fra at være nummer 12 til at ligge som nummer 15 blandt de 38 nationer i OECD.

Det oplyser fonden og OECD i fællesskab torsdag.

Ranglisten opgøres på baggrund af de rammebetingelser, som er attraktive for kvalificerede immigranter. Blandt andet handler det om udviklingsmuligheder på jobbet, indkomst, skat, fremtidsudsigter og mulighederne for familiemedlemmer samt betingelserne for at få visa.

OECD-landene New Zealand, Sverige, Schweiz, Australien og Sverige er de mest attraktive for højt kvalificerede fagfolk.

Betingelserne i Tyskland har ganske vist ikke ændret sig siden den seneste opgørelse fra 2019. Men andre lande har gjort fremskridt og derfor overhalet Tyskland.

For virksomhederne er Sverige, Schweiz, Canada, Norge og New Zealand de mest attraktive lande.