Bitten & Mads Clausens Fond har de seneste 17 år uddelt og investeret op mod to milliarder kroner for at udvikle Sønderborg-området. Det er sket for at kunne tiltrække og fastholde den arbejdskraft, der betyder, at Danfoss koncernen med 37.000 ansatte og 97 fabrikker kloden over, har en fremtid på Als. En plan, der blev født for 17 år siden, er nu i høj grad realiseret.
Tiden er kommet, hvor vi også begynder at interessere os mere for området lige syd for grænsen, siger fondens formand, Peter Mads Clausen.
Danfoss har været i Flensborg siden 1956. I dag ejer koncernen den store tidligere Motorola-fabrik i Weiche. Her er der cirka 500 ansatte.