De Grønne går efter posten som ministerpræsident
Finansminister Monika Heinold er overbevist om, at Slesvig-Holsten er klar til en kvindelig ministerpræsident fra De Grønne. Selv håber hun at få jobbet.

Christian Charisius/dpa
Resümee
Finanzministerin Monika Heinold von den Grünen sieht gute Chancen, nach der Landtagswahl am 8. Mai kommenden Jahres Ministerpräsidentin in Schleswig-Holstein zu werden. Antreten würde sie, um zu gewinnen.
Sie sei nicht beunruhigt darüber, dass die Grünen in den letzten Umfragen nur drittstärkste Kraft sind. Auch der heutige Bundeskanzler Olaf Scholz (SPD) habe ja zwischenzeitlich auf Platz drei gestanden.
Den Klimawandel wollen die Grünen im Wahlkampf absolut in den Vordergrund stellen. Man müsse den Kindern und Enkeln die Chance geben, eine lebenswerte Welt zu behalten, meint Heinold.
Kiel. Den slesvig-holstenske finansminister, Monika Heinold fra De Grønne, øjner gode chancer for at blive delstatens ministerpræsident efter valget til landdagen den 8. maj næste år.
-Jeg stiller op for at vinde, siger den 62-årige til dpa.
Hun er ikke bekymret over, at De Grønne med 18 procent i den seneste meningsmåling halter bagefter SPD med 28 procent og CDU med 21.
- Den slags kan hurtigt ændre sig. Også den nuværende forbundskansler, Olaf Scholz, lå en overgang på tredjepladsen, påpeger Monika Heinold.
Hun understreger, at De Grønne er nødt til at have ambitiøse mål.
- For der er nok at tage fat på som begrænsninger af klimaændringerne, omstillingen af energiforsyningen, men også at skaffe boliger, som folk kan betale, mener Monika Heinold.
Derfor vil hendes parti gerne lede delstaten fra ministerpræsidentens kontor og udnytte den dynamik, der er forbundet med den nye forbundsregering og koalitionen mellem SPD, De Grønne og FDP i Berlin.
Stærke kvinder
Hun tror bestemt, at delstaten er parat til en kvindelige ministerpræsident.
- I Slesvig-Holsten har vi jo stadig flere stærke kvinder på ledende poster i landbrugskammeret, hos Geomar og på universitetet i Kiel. Landet er klar til kvindelige ledere. Så efter Heide Simonis kan vi sagtens få en kvindelig ministerpræsident nummer to.
Med mig i ministerpræsidentens kontor ville klimaet få øverste prioritet med ambitionen om at ligge i spidsen på de vigtige områder.
Efter hendes opfattelse har den nuværende, slesvig-holstenske regeringskoalition mellem CDU, De Grønne og FDP med ministerpræsident Daniel Günther (CDU) i spidsen sat meget i gang, ganske som det var tilfældet under den foregående regering med den socialdemokratiske ministerpræsident Torsten Albig som leder af en koalition bestående af hans eget parti, De Grønne og SSW.
- Men CDU er nu engang ikke et klimaparti. Det er vi grønne. Med mig i ministerpræsidentens kontor ville klimaet få øverste prioritet med ambitionen om at ligge i spidsen på de vigtige områder. Sådan er der jo allerede i forbindelse med vindkraft og elektrisk transport. Men der er yderligere muligheder, når det handler om at fremme erhvervslivet. Sammen med virksomhederne vil jeg gerne sætte den rette kurs, forklarer Monika Heinold.
Vigtigst af alt er dog kampen mod klimaforandringer, fordi opgaven er så stor, og tiden er ved at løbe fra os.
- Vi er nødt til at give vores børn og børnebørn en verden, som det er værd at leve i, tror finansministeren.
Parterne i den nuværende koalition lå ved begydelsen i 2017 noget længere fra hinanden end forgængerregeringens deltagere.
Gået forbløffende
- Men vi har ganske pålideligt gennemført, hvad der var aftalt. Også i uforudsete situationer som coronaepidemien har samarbejdet været tillidsfuldt, ja faktisk har det fungeret forbløffende godt, konstaterer Monika Heinold.
Reformen af pasningsområdet har ligeledes svejset regeringspartierne sammen med enighed om en fordobling af midlerne samt priser, der er tilpasset forældrenes indkomst.
- Netop i forhold til familiepolitik stod De Grønne og CDU tidligere meget langt fra hinanden. Men det har udviklet sig ekstremt godt i denne valgperiode, hvor vi også har trukket på samme hammel som FDP, mener Monika Heinold.
I den nuværende situation vil De Grønne ikke lægge sig fast på en bestemt koalition efter valget.
- Vi går ind i valgkampen som et selvstændigt parti og vil hverken lægge os fast eller udelukke noget. Indholdet er afgørende ligesom samspillet mellem delstaten og forbundsregeringen. Her skal Slesvig-Holsten være en positiv ledsager i Forbundsrådet for de forandringer, den tyske regering er på vej med, mener Monika Heinold.
For hende er det specielt vigtigt, at der ikke kun sker væsentlige fremskridt med hensyn til klimamålene, men også at dette sker på en måde, så den sociale sammenhængskraft bliver styrket.
Social retfærdighed
- Mit udgangspunkt er socialpolitikken, hvor jeg er fast forankret. Klimaet må ikke splitte samfundet. Alle skal have muligheden for at bidrage. Vi skal sørge for, at almindelige mennesker har et velorganiseret liv. Boliger skal være til at betale, og der skal være god, kollektiv trafik til mennesker, som ikke har bil. Alle skal have chancen for at få en uddannelse, siger Monika Heinold.
Når det handler om delstatens indflydelse på forbundspolitikken, mener Heinold, at samarbejdet i de sidste fire og et halvt år har fungeret godt også i perioder, hvor regeringen i Berlin har været sat anderledes sammen.
- Vi skal tage imod gode udspil fra Berlin og i andre tilfælde arbejde for forandringer i Forbundsrådet. I den sammenhæng skal vi ikke se på partibogens farve, men støtte det, som er godt for vores forbundsland. Den pragmatisme har været ledetråden for regeringen i Kiel i de foregående år, forklarer Monika Heinold.
Hun glæder sig over De Grønnes delte ledelse, hvor hun samarbejder med landdagens næstformand, den 29-årige Aminata Touré .
Så sover jeg på det
- På den ene side er vi meget forskellige både i forhold til alder og grundlæggende opfattelser. Men på den anden side har vi begge et udogmatisk, positivt syn på, hvad vi gerne vil opnå, siger Heinold, der spår Touré en politisk karriere med mange kommende højdepunkter.
Og hvis du ikke bliver ministerpræsident?
- Så vil jeg lige sove på det og overveje tingene.
FAKTA
Blå bog
Den 62-årige Monika Heinold er uddannet pædagog og har arbejdet i flere institutioner.
Monika Heinold blev valgt ind i den slesvig-holstenske landdag i 1996. Siden 2012 har hun været delstatens finansminister først under koalitionen mellem SPD, De Grønne og SSW samt nu i regeringssamarbejdet mellem CDU, De Grønne og FDP.
I begyndelsen af 2018 blev hun desuden udnævnt til stedfortrædende ministerpræsident.
Monika Heinold har været De Grønnes spidskandidat ved delstatsvalgene i 2009, 2012 og 2017. Også i 2021 er hun sit partis bud på en ministerpræsident sammen med den anden spidskandidat, landdagens viceformand, Aminata Touré.
pg/dpa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce