Brand i skur bredte sig og fik fat i hus

Freienwill. Seks frivillige brandværn rykkede tirsdag eftermiddag ud til en brand i Freienwill. 

I alt 60 brandfolk var med til at slukke ilden i Freienwill.
I alt 60 brandfolk var med til at slukke ilden i Freienwill. Foto: Benjamin Nolte

Omkring kl. 15.30 havde beboere på vejen Zur Heide ringet til alarmcentralen, fordi der var brand i et skur, som stod tæt på et hus og en garage. 

Da de første brandfolk kom, stod skuret i lys lue, og der blev tilkaldt flere folk, da branden allerede var ved at brede sig til huset. I alt var 60 brandfolk på stedet. 

Brandværnene kunne ikke stoppe ilden i at få fat i både huset og garagen, men forhindrede dog, at huset brændte ned. 

For at slukke de sidste gløder, måtte brandfolkene åbne husets tag. 

Årsagen til branden er ukendt. Kriminalpolitiet undersøger sagen. 

ti 28 jun, 17:22
Benjamin Nolte, nh
red@fla.de