Opdatering: Ung mand fundet død efter drukneulykke i Sørup
Senest opdateret kl. 21:26
Sørup. Omkring 80 redningsfolk ledte søndag eftermiddag og aften efter en 22-årig mand, der var forsvundet i vandet ved badesøen Søndersø (Südensee) ved Sørup.
Andre badende opdagede omkring kl. 16.30, at manden pludselig var forsvundet under vandoverfladen og tilkaldte redningsfolk.
Der kom straks livreddere fra DLRG og ledte efter manden, men det var uden held.
Efterfølgende kom også brandfolk, redningsfolk og dykkere og startede en større eftersøgning. Redningshelikopteren Christoph 42 fløj hen over den 63 hektar store sø, mens dykkerne ledte efter manden i vandet og brandfolkene langs søens bredder.
Dykkerne måtte dog indse, at de ikke kunne se noget i det uklare vand. Derefter blev området undersøgt med både, der var udstyret med sonar, og hjælperne dannede en menneskekæde i vandet.
Omkring kl. 21 var manden dog stadig ikke fundet.
Eftersøgningen skulle fortsætte, indtil det blev mørkt og derefter afbrydes i første omgang.
Efter de mange timer ser brandvæsnet ingen chance for at finde den 22-årige i live.
Foto: nordpresse
Foto: nordpresse
Foto: nordpresse
red@fla.de