Forsvundet kvinde fra Sild fundet død i Norge

Kvinden forsvandt i List på Sild i efteråret 2020. 

Ifølge politiet i Flensborg kender man endnu ikke til dødsårsagen.
Ifølge politiet i Flensborg kender man endnu ikke til dødsårsagen. Foto: picture alliance/Sven Simon
torsdag d. 22. april 2021 kl. 14.11

Oslo. En forsvundet kvinde fra Tyskland er fundet død i Sydnorge. Det drejer sig om en kvinde, der for et halvt år siden forsvandt i List på Sild. Det meddeler det norske politi torsdag. Kvindens lig blev fundet den 27. marts i Tvedestrand. 

Ifølge politiet i Flensborg kender man endnu ikke til dødsårsagen. Intet tyder på, at kvinden har været offer for en forbrydelse. 

Flere tyske medier berettede i efteråret 2020 om den dengang 22-årige kvinde. Hun blev sidst set i sin tjenestebolig i List den 2. oktober 2020. Hun kom fra Rheinland-Pfalz, men arbejdede på et hotel på Sild. 

Ifølge den norske radio- og tv-kanal NRK går både politiet og kvindens familie ud fra, at hun var om bord på en færge fra List til Danmark. Hvad der så er sket efterfølgende, er uklart.