Christian Lassens breve er en dør til gammel tid

På Christian Lassens Mindemuseum afholder man en søndag hver måned et arrangement. Det skal gøre folk opmærksomme på det museum, der gemmer på en masse skjulte skatte. Siine Hoop er med til at renskrive dem.

Siine Hoop kom i hjemmet, dengang Christian Lassen levede. Derfor kan hun også med indlevelse fortælle om stedet. Foto:
Siine Hoop kom i hjemmet, dengang Christian Lassen levede. Derfor kan hun også med indlevelse fortælle om stedet. Foto: Ina Grønvig

Ina Grønvig

ina@fla.de

mandag d. 8. august 2022 kl. 18:27

Resümee

En søndag i måneden afholder »Christian Lassens mindemuseum« et arrangement. Søndag hed det »Sommer i museet«, og her var omkring 15 mennesker forbi til en snak.

Museet fører en tilbage til gammel tid. Det ser nemlig stort set ud, som dengang Christian Lassen og resten af søskendeflokken levede. Med de farverige loftsmalerier, grammofonen og de kniplede duge. Men for Siine Hoop er det ikke et museum. Det er et hjem, hvor nogle har levet. Hun er nemlig kommet i huset.

I dag bruger hun et par timer om ugen på at renskrive de mange breve, som familien efterlod sig. En skat, der kan gøre folk klogere på tiden dengang.

Jardelund. Når man træder ind i Christian Lassens Mindemuseum, er det som at træde ind i en anden verden. En verden som fandtes engang.