Sammenfatning: Sådan gik kommunalvalget i Sønderjylland

Omkring midnat var alle stemmerne i de fire sønderjyske kommuner, Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Haderslev talt op. Læs her hvordan det gik dem. 

Henrik Frandsen fra Tønder Listen blev valgets helt store vinder. I alt blev det til 9 mandater til det kun lidt over et år gamle parti. Nu forhandler partierne på rådhuset i Tønder. Foto:
Henrik Frandsen fra Tønder Listen blev valgets helt store vinder. I alt blev det til 9 mandater til det kun lidt over et år gamle parti. Nu forhandler partierne på rådhuset i Tønder. Foto: Anders Kibbel, JydskeVestkysten

mb


onsdag d. 17. november 2021 kl. 7:49

Tønder Listen snuppede Venstres mandater 

I Tønder endte det interne Venstre-opgør med, at den siddende borgmester, Henrik Frandsen, der blev vraget som Venstres spidskandidat, har fået næsten 30 procent af stemmerne med Tønder Listen. 

Listen står til ni mandater - præcis det antal, som Venstre har mistet, og Martin Iversen, der udfordrede Henrik Frandsen, står nu tilbage med 6 mandater eller 17 procent af stemmerne. 

Henrik Frandsen ser fortsat sig selv som borgmester for de kommende fire år.

Læs mere om valget i Tønder her. 

I Tønder Kommune er der dog også allerede blevet forhandlet uden om valgets store sejrherre, Tønder Listen med den nuværende borgmester Henrik Frandsen i spidsen, skriver JydskeVestkysten. 

Venstre vinder i Aabenraa

I Aabenraa lykkedes det at få de sidste stemmer på plads, efter at der var kludder på et af optællingsstederne. Venstre vandt dermed valget med 11 mandater, skarpt forfulgt af Socialdemokraterne med 9 pladser. 

De Konservative gik også stærkt frem med fire mandater, mens Nye Borgerlige går to pladser i den kommende kommunalbestyrelse. Det samme gør Slesvigsk Parti og Dansk Folkeparti, mens det sidste af de 31 mandater går til SF.

I Aabenraa er der fortsat stor spænding om, hvem der skal være borgmester de kommende fire år. Mens Venstre vandt valget, er der denne gang mulighed for helt andre konstellationer i kraft af de små partier.

Læs mere om valget i Aabenraa her.

Socialdemokratiet ser ud til at holde magten i Sønderborg

Den tidligere minister Ellen Trane Nørby (V) ser ud til at misse borgmesterposten i Sønderborg.

Venstre går godt nok frem fra 7 til 11 mandater i byrådet, hvor der sidder 31 medlemmer.

Men hvis den siddende borgmester, Erik Lauritzen (S), igen får opbakning fra Slesvigsk Parti, kan han fortsætte på posten.

Socialdemokratiet får 14 mandater, med Slesvigsk Parti får 3, hvilket i alt giver 17 ud af byrådets 31 mandater.

Læs mere om situationen i Sønderborg her. 

Politikerne går i forhandling i Haderslev

Efter fire timer er alle stemmerne i Haderslev Kommune blevet talt op. 

Socialdemokratiet endte med 30,1 procent af stemmerne, mens Venstre endte på 27 procent. 

Valgets store vinder blev Det Konservative Folkeparti, der går 8,7 procent frem siden seneste valg i 2017.

Omkring midnat gik flere af kandidaterne i forhandlingslokalet. 

Rødt slagsmål i regionen på valgaftenen

Ved midnat tirsdag og med en tredjedel af alle stemmerne i Region Syddanmark optalt tyder det på en markant valgsejr til Venstre. Det er dermed en sejr til regionrådsformand Stephanie Lose, der i hele valgperioden har haft bred enighed bag sig i de vigtigste sager. 

Læs mere her.