41-årig varetægtsfængslet efter indbrud

Manden tilstod at have begået indbruddene, hvor han stjal smykker, penge og elektronik. 

Billede
Foto: picture alliance/Sven Simon
torsdag d. 10. juni 2021 kl. 15.41

Slesvig. En 41-årig mand er blevet varetægtsfængslet efter at have begået to indbrud i Slesvig den 11. april. Her blev der stjålet smykker, penge og elektronik. 

Politiet fandt spor på gerningsstedet, der nu har ført til den 41-årige mand fra Slesvig. Onsdag gennemsøgte politiet hans lejlighed, hvor de udover tyvekoster fra indbruddene også fandt narkotika. 

Politiet forsker videre i sagen, for at finde ud af, om yderligere genstande fundet i lejligheden også stammer fra indbrud eller andre kriminelle sammenhænge. 

Manden, der har været straffet flere gange tidligere, tilstod sagen. Torsdag blev han bragt for en dommer ved statsadvokaturen i Flensborg, der varetægtsfængslede ham.