Fire lettere kvæstet efter bilist overså cyklister

En bilist overså en gruppe cyklister, da han ville køre ud på en hovedvej og det endte i et sammenstød. 

Billede
Modelfoto: Landespolizei SH.
mandag d. 17. maj 2021 kl. 10.46

Felm. Lørdag formiddag var en bil og fem cyklister involveret i trafikulykke. Nogle af de involverede blev lettere kvæstet.

Omkring klokken 10:45 kørte en 30-årig ud fra en grund i sin Mercedes Sprinter, hvor han ville dreje ud på K49 i Felm i retning af Ostorp (Osdorf).

Fem cyklister kørte samtidig på cykelstien fra Ostorp i retning af Felm.

Da føreren af Mercedes Sprinteren kørte ud over cykelstien for at kunne køre ud på K49, kom det til et sammenstød mellem Sprinteren og fire af de fem cyklister.

En 23-årig kvinde, en 26-årig kvinde og to børn på 11 og 13 blev lettere kvæstet. To ambulancer blev tilkaldt og redningsfolkene tog sig af cyklisterne på stedet.