Annonce

Annonce

Annonce

Grænsen

Norden sætter spørgsmålstegn ved ny norsk sproglov

Ny norsk sproglov sikrer svenskere og danskere, at de kan bruge deres sprog overfor norske myndigheder. Overflødigt, mener Foreningen Norden i Danmark og peger på konvention. Nordmændene glemmer desuden finner og islændinge, hedder det.

resume

Niels Ole Krogh 
nok@fla.de 

FAKTA

Fem underskrifter 

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har alle ratificeret Den Nordiske Sprogkonvention, som trådte i kraft i 1987.

I konventionen hedder det, at de fem lande »anser en øget sproglig ligestilling inden for Norden for at være af stor betydning for den nordiske fællesskabsfølelse og for en udvidet forbindelse mellem de nordiske folk. 

At de finder det vigtigt, at nordiske statsborgere i så stor udstrækning som muligt kan anvende deres eget sprog over for myndigheder og andre offentlige organer i et andet nordisk land,

 At de erkender, at en god sprogservice for nordiske indvandrere er af væsentlig betydning for at fremme tilpasningen, og for at sikre dem social tryghed og lige behandling i samfundet (....). 

Konventionen fastlægges og administreres af Nordens Sprogråd (NSR). Det er en gruppe nedsat af Nordisk Råd, som har til opgave at styrke den internordiske sprogforståelse, styrke de nordiske sprogegenskaber, tilgodese en demokratisk sprogpolitik og styrke de nordiske sprog i og uden for Norden.


Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Næste ‘Grænsen’