Grænsen

Norden sætter spørgsmålstegn ved ny norsk sproglov

Ny norsk sproglov sikrer svenskere og danskere, at de kan bruge deres sprog overfor norske myndigheder. Overflødigt, mener Foreningen Norden i Danmark og peger på konvention. Nordmændene glemmer desuden finner og islændinge, hedder det.

Tidligere minister og nyvalgt formand for Foreningen Norden Danmark Lars Barfoed vil ikke afvise, at foreningen vil arbejde for, at et skridt som det norske skal tages i Danmark. Arkivfoto:

Lars Salomonsen

resume resume

Seit dem 1. Januar können Dänen und Schweden bei den norwegischen Behörden ihre eigene Sprache nutzen - dem nordischen Sprachgesetz sei Dank. Der dänische Vorsitzende des Foreningen Norden ist der Meinung, dass das Gesetz im besten Fall überflüssig ist und im schlimmsten Fall schädlich. Er weist auf Den Nordiske Sprogkonvention hin, die den Bürgern der fünf nordischen Ländern dieses Recht einräumt. Er findet, dass es problematisch ist, dass in Norwegen Finnen und Isländer von dem Recht ausgenommen sind.

Oslo/København. »§ 8 Skandinaviske språk: Alle har rett til å bruke svensk eller dansk i kontakt med offentlege organ. Offentlege organ kan svare på norsk.«

Sådan hedder det i den ny norske sproglov, som trådte i kraft ved årsskiftet. Foreningen Nordens generalsekret..

Vil du læse
hele artiklen?

TILBUD

Ved at tilmelde dig accepterer du
vores persondataoplysninger og
almeneforretningsbetingelser .

Læs mere

<p>Grusgraver Torsten Böwadt. Jaruplund, beklager på den ene side den lange sagsbehandlingstid i Slesvig-Holsten, der forsinker udvindingen af grus og sand.På den anden side hævder han, at delstaten sagtens selv kan levere det nødvendige råstof uden at importere fra Norge og Sverige. Foto: </p>

Grusgraver: Import af norsk grus er ikke bæredygtigt

Dronning Margrethe er naturligvis også allerede i gang med juleforberedelserne.

Ny udsendelse sætter fokus på dronning Margrethe

<p>Bahne Bahnsen, vicepræsident i FUEN, oplever selv turisme som problem for frisernes traditioner i nogle situationer. Foto:</p>

Masseturisme sætter mindretal under pres

ma 17 jan 2022, 6:23

Niels Ole Krogh
nok@fla.de

FAKTA

Fem underskrifter

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har alle ratificeret Den Nordiske Sprogkonvention, som trådte i kraft i 1987.

I konventionen hedder det, at de fem lande »anser en øget sproglig ligestilling inden for Norden for at være af stor betydning for den nordiske fællesskabsfølelse og for en udvidet forbindelse mellem de nordiske folk.

At de finder det vigtigt, at nordiske statsborgere i så stor udstrækning som muligt kan anvende deres eget sprog over for myndigheder og andre offentlige organer i et andet nordisk land,

At de erkender, at en god sprogservice for nordiske indvandrere er af væsentlig betydning for at fremme tilpasningen, og for at sikre dem social tryghed og lige behandling i samfundet (....).

Konventionen fastlægges og administreres af Nordens Sprogråd (NSR). Det er en gruppe nedsat af Nordisk Råd, som har til opgave at styrke den internordiske sprogforståelse, styrke de nordiske sprogegenskaber, tilgodese en demokratisk sprogpolitik og styrke de nordiske sprog i og uden for Norden.

Annonce