Lørdagskø ved grænsen

Der foretages fortsat stikprøvekontroller ved den danske grænse, og man skal stadig holde i kø, hvis man vil rejse ind i Danmark. 

Der foretages stikprøvekontroller ved grænsen til Danmark, og det gav lørdag formiddag en del kø på motorvejen.
Der foretages stikprøvekontroller ved grænsen til Danmark, og det gav lørdag formiddag en del kø på motorvejen. Foto: Karsten Sörensen
lørdag d. 5. september 2020 kl. 19.09

Sådan var det i hvert fald lørdag formiddag, da især passagen af motorvejsgrænsen ved Frøslev tog lidt længere tid, end mange syntes om. 

Køen strakte sig på et tidspunkt op mod fire kilometer ned til af-/tilkørslen Harreslev/Hanved.

Fredag sagde politiinspektør Brian Fussing fra Udlændingekontrolafdeling Vest, at man fortsat må regne med ventetid ved grænsen, når der er megen trafik, som skal igennem - eksempelvis når det er skiftedag i danske sommerhuse, og tyskerne drager nordpå, og danskerne samtidig bruger lørdagen til en shoppingtur over grænsen.

Politiinspektøren er dog fortrøstningsfuld: 

- Vi forventer en klar reduktion af omfanget af trafik ved grænsen, og at den gennemsnitlige ventetid vil være mindre, sagde Brian Fussing fredag.