Bilist bragede ind i mur over flod

Igen har der været et trafikuheld ved slusen i Meggertorp. Denne gang røg bilen dog ikke i vandet.

Den røde VW Caddy blev totalskadet. Foto:
Den røde VW Caddy blev totalskadet. Foto: Florian Sprenger
redaktion@fla.de
fredag d. 31. marts 2023, kl. 10.45

Meggertorp. Ved slusen i Meggertorp (Meggerdorf) skete der natten til frdag endnu et uheld. En bilist i en VW Caddy kolliderede med muren over floden Sorge.

Omkring klokken 0:45 gik alarmen hos redningstjenesten samt de frivillige brandfolk i Meggertorp, Bergenhusen og Ervde (Erfde). I første omgang var meldingen, at en person kunne være fastklemt.

Frygten viste sig dog at være ubegrundet. De de første redningsfolk nåede frem til stedet, var den unge, mandlige bilist selv kommet ud af bilen. Han havde kun fået lettere kvæstelser, men kom dog på skadestuen.

Endnu er det uvist, hvorfor bilen var endt uden for vejbanen.

Bilisten var dog heldig at ramme muren i stedet for at havne i Sorge-floden.

VW Caddyen var totalskadet og blev slæbt bort.

Natten til den 15 marts skete der et uheld samme sted. Dengang havnede bilen dog i floden. Ved den lejlighed slap uheldsbilisten uskadt.