pg
Brodersby. En 50-årig, handicappet mand fra Brodersby er fundet død, efter han har været savnet siden den 19. april. Manden er blevet eftersøgt med sporhunde, helikoptere, frivillige og dykkere, efter han ikke ikke dukkede op på sin arbejdsplads på et beskyttet værksted i Kappel.
Manden blev fredag eftermiddag fundet af skovarbejdere i et buskads ved en dam cirka fire kilometer fra det botilbud i Kappel, hvor den 50-årige boede. Den afdøde havde downs syndrom.
Politiet går ud fra, at manden er faret vild i skoven og efterfølgende har mistet livet.
Intet tyder på, at den afdøde er blevet offer for en forbrydelse, skriver Eckernförder Zeitung.