Skovby. A7 er nu atter åbnet i sydgående retning, efter politiet hele dagen har ledt efter spor i forbindelse med en mulig drabssag.
Lørdag morgen kort efter klokken seks blev politiet tilkaldt til en trafikulykke på motorvej A7 i sydgående retning kort før afkørslen mod Skovby (Schuby).
Da de første betjente nåede frem, fandt de en livløs kvinde, der muligvis er blevet offer for en forbrydelse.
En 33-årig, mandlig mistænkt blev anholdt på stedet uden at gøre modstand.
Anklagemyndigheden og drabsafdelingen i Flensborg har allerede indledt en efterforskning.
Myndighederne har aktuelt ikke yderligere oplysninger.
Omkring klokken ti rykkede flere biler fra kriminalpolitiet i Flensborg ud til stedet for fuld udrykning.
På stedet stod en sølvfarvet Suzuki med nummerplader fra Berlin i nødsporet med åbne døre. Foran lå en tildækket krop.
Trafikken mod syd stod stille i timevis. Kun kortvarigt åbnede politiet de ene spor for at lade biler passere.
foto.presse@gmx.de