Tre kom til skade ved trafikuheld i Vanderup
Efter et harmonikasammenstød i Vanderup kom tre personer på skadestuen. De pågældende slap dog med lettere kvæstelser.

Vanderup. Efter et trafikuheld med tre involverede biler måtte B200 onsdag spærres i begge retninger i halvanden time ved Vanderup.
Ifølge de foreløbige oplysninger fra politiet holdt flere køretøjer omkring klokken 19 stille på B200 ved krydset med Renzer Straße, hvor en bilist ville dreje mod venstre.
Åbenbart opdagede en fører af en hvid Fiat først for sent situationen og kørte op bag i en BMW. BMWen blev i den forbindelse slynget ind i en Ford, der holdt foran.
Tre ambulancer, en akutlæge samt det frivillige brandværn blev sendt til stedet, fordi der stod røg op fra BMWens batteri.
Bilen brød dog ikke i brand. Brandfolkene fik afmonteret batteriet og tog sig af de kvæstede, indtil ambulancerne nåede frem.
Samtlige tre bilers førere kom på skadestuen. Tilsyneladende kom alle tre kun lettere til skade.
En passager i Forden samt en hund i bilen slap uden skrammer.
Sebastian Iwersen
info@nordpresse.de
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce