13 fik kørselsforbud efter hastighedskontrol
Flere end hver tredje kørte for hurtigt, da politiet tjekkede trafikken i Stadum.
Stadum. 13 bilister må give afkald på deres køretøjer i den kommende tid. De fik nemlig et midlertidigt kørselsforbud, efter politiet tirsdag gennemførte en omfattende kontrol i Stadum, hvor der for øjeblikket er masser af trafik. I forbindelse med et støre vejarbejde i Læk bliver trafikken nemlig ledt gennem landsbyen.
Her er der en hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen. Politiet målte dog nådigt kun hastighedsovertrædelser, hvis trafikanterne var undervejs med mere end 59 kilometer i timen. Og det var mange.
Omkring 500 køretøjer blev tjekket i løbet af eftermiddagen og aftenen. 184 af dem kørte for hurtigt.
Kørselsforbuddene blev udstedt til de 13 bilister, som overskred hastighedsgrænsen med mere end 31 kilometer i timen. I seks tilfælde blev der målt hastigheder på over 90 kilometer i timen.
36,8 procent af de kontrollerede køretøjer kørte for hurtigt. Det anser politiet som en rigtig god anledning til at gentage aktionen senere.
pg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce