Fiskere blev kvæstet i brændende kutter ved vestkysten

Fredag aften udbrød det brand i en fiskekutter ud for Hoge. To besætningsmedlemmer kom til dels alvorligt til skade.

Politiets kystpatrulje efterforsker brandårsagen. Foto:
Politiets kystpatrulje efterforsker brandårsagen. Foto: Landespolizei SH.
lørdag d. 18. september 2021 kl. 7.58

pg

Hoge. Fredag aften udbrød der brand i maskinrummet på en fiskekutter ud for Hoge Hallig. Ilden blev opdaget omkring klokken 21:20.

Begge besætningsmedlemmer gik ombord i en redningsbåd og blev opdaget af en redningshelikopter, der tilfældigt passerede stedet.

Helikopteren bjærgede fiskerne, der til dels var kommet alvorligt til skade og blev fløjet til sygehuset i Heide.

Fiskekutteren udbrændte. Politiets kystpatrulje efterforsker brandårsagen. Det oplyser redningscentralen.