Lystfiskere vil give Slotsbækken sine slyng tilbage

Arbejdsgruppe arbejder på at give Slotsbækken i Løgumkloster sine slyng tilbage. Det skal give et bedre vandmiljø og bringe naturen helt tæt på klosterbyen.

Der er planer om at genslynge Slotsbækken på strækningen fra fjernvarmen til Slotsbanken og Brede å i Løgumkloster. Foto:
Der er planer om at genslynge Slotsbækken på strækningen fra fjernvarmen til Slotsbanken og Brede å i Løgumkloster. Foto: Martin Franciere, JydskeVestkysten
JydskeVestkysten
tirsdag d. 21. marts 2023, kl. 21.23

RESÜMEE

Als die Mönche 1173 an den Ort kamen, an dem sich heute das Løgumkloster befindet, wurden sie von einer üppigen Wiese, plätschernden Bächen mit Schlingpflanzen und von Leben erfüllten Teichen begrüßt. Eine Arbeitsgruppe will das wiederherstellen. Das sagt Torben Hansen, stellvertretender Vorsitzender des Anglerverbands Brede Å und Vorsitzender des Unterausschusses für Wasserwirtschaft.

- Wir wollen den Bach und die Wiese wiederherstellen, die den Mönchen begegneten, als sie vor 850 Jahren in diese Gegend kamen. Wir wollen die Natur zurück", sagt Torben Hansen, der in Løgumkloster aufgewachsen ist und seit seinem sechsten Lebensjahr mit der Rute angelt - vor allem in der Brede.

Der Slotsbækken, der heute schnurgerade ist, wurde unmittelbar nach dem Ersten Weltkrieg begradigt.

Løgumkloster.  Da munkene i 1173 kom til det, der i dag er Løgumkloster, blev de mødt af en frodig eng, rislende vandløb med slyng og vandhuller med masser af liv. 

Det syn vil en arbejdsgruppe have tilbage. Det fortæller Torben Hansen, der er næstformand i Brede Å Lystfiskerforening og formand for underudvalget vandplejen.

- Vi vil gerne genskabe vandløbet og engen, som mødte munkene, da de kom til området for 850 år siden. Vi vil have naturen tilbage, siger Torben Hansen, der er opvokset i Løgumkloster, og siden han var seks år, har fisket med stang - primært i Brede å.

Snorlige vandløb

Slotsbækken, der i dag er snorlige, blev rettet ud umiddelbart efter Første Verdenskrig, fortæller Torben Hansen. Arbejdet blev blandt andet udført af krigsfanger på dét, der dengang var den tyske side af grænsen. Det lige vandløb gjorde det muligt for vandet at blive ledt hurtigt væk, men samtidig med et effektivt vandløb blev en realitet, så forsvandt vandets liv. Væk var større fisk, og tilbage var tanglopper og hundestejler.

- Det vil vi gerne lave om på, så vi kan få liv og natur tilbage i vandløbet, siger vandpleje-formanden og fortsætter:

- Vi vil gerne omdanne den døde kanal til et rislende vandløb.

Foruden genslyngningen skal der også i bækken etableres gydebanker bestående af grus og småsten.


Slotsbækken i Løgumkloster skal have sine slyng tilbage, som det er tilfældet her med Brede Å. Arkivfoto: Tønder Kommune, JydskeVestkysten

Genslyngningen af vandløbet sker delvist ud fra et gammel kort/tegning fra tiden før udretningen, men materialet er ikke overvældende, lader næstformanden forstå.

Stisystem og anlæg

Arbejdsgruppen består foruden af lystfiskerne af medlemmer fra Tønder Kommune, refugiet, højskolen og lokalrådet. Parterne har gennem længere tid arbejdet med planerne, og mandag aften fremlagde Torben Hansen visionerne til generalforsamlingen i Løgumkloster Lokalråd.

Her kunne tilhørerne høre, at det planlagte arbejde med at genslynge en strækning af Slotsbækken på en lille kilometers penge - fra bag ved fjernvarmen og hen til Slotsbanken. Tilhørerne kunne også høre, at man ikke kun tænker på at give vandløbet sit slyng tilbage. Fra refugiets side vil man etablere et stisystem og rekreative anlæg. 

Koster 2,5 millioner

Arbejdet koster naturligvis penge. Lystfiskerne har skrabet 75.000 kroner sammen, resten skal komme fra de involverede parter og fonde. Arbejdet med fondssøgningen er gået i gang, oplyser Torben Hansen.

Men der er et stykke vej. Det samlede arbejde forventes at koste i omegnen af 2,5 millioner kroner - heraf udgør selve genslyngingen omtrent én million kroner, fortæller Torben Hansen og peger på, at man endnu ikke har de relevante tilladelser til at gennemføre arbejdet.

Hvis alt går vel, forventer Torben Hansen, at arbejdet kan sættes i gang i løbet af næste år:

- Jeg håber, at vi kan gå i jorden til næste år, og hvis alt går vel, vil laks og havørreder gyde i vandet den første vinter.