Ledige straffet for handel i Tyskland: Ombudsmand beder om svar

Ministerium skal undersøge, om det er i strid med EU-lovgivning at straffe ledige for handel i Tyskland.

Ombudsmanden går nu ind i sagen om danske kontanthjælpsmodtagere, der får frataget deres ydelser efter at være kørt til Tyskland for at købe ind. Arkivfoto:
Ombudsmanden går nu ind i sagen om danske kontanthjælpsmodtagere, der får frataget deres ydelser efter at være kørt til Tyskland for at købe ind. Arkivfoto: Lars Salomonsen

ritzau


fredag d. 2. december 2022 kl. 12:46

RESÜMEE

Dänische Sozialhilfeempfänger dürfen normalerweise nicht ins Ausland reisen, ohne ihre Kommune zu informieren. Nun haben mehrere Kommunen begonnen, diese Vorschrift gegen Bürger auch durchzusetzen, die nach Deutschland fahren, um Lebensmittel einzukaufen, anstatt dies in Dänemark zu tun, und streichen ihnen die Leistungen ganz oder teilweise, wie Danmarks Radio in den letzten Tagen aufgedeckt hat. Mehrere Experten sind der Meinung, dass dies gegen die EU-Regeln zur Freizügigkeit verstößt. Der parlamentarische Ombudsmann nimmt sich der Sache jetzt an.

København. Ombudsmanden går ifølge DR ind i en sag om ledige, der bliver trukket i kontanthjælp for at have købt ind i Tyskland.

Ifølge DR har blandt andet Aabenraa Kommune trukket en kontanthjælpsmodtager for at handle i Tyskland. Det gør kommunen med henvisning til en afgørelse fra Ankestyrelsen.

Ombudsmanden vil nu have Beskæftigelsesministeriet til at afklare, om den afgørelse er i strid med EU-lovgivning.

Tre professorer har over for DR vurderet, at det er i strid med blandt andet retten til fri bevægelighed mellem EU-landene, når kommunerne straffer de ledige for at handle i Tyskland.

Det er et stykke i det, der hedder Aktivloven, som ifølge professorer er på kant med de rettigheder, som EU-lovgivningen giver til borgerne i medlemslandene.

I Aktivloven står blandt andet, hvad ledige ikke må gøre, hvis ikke de vil trækkes i kontanthjælp.

Det omfatter blandt andet, at de kun kortvarigt må befinde sig i udlandet. De skal på et tidspunkt i hvert givet døgn befinde sig i Danmark.

Ankestyrelsen har i afgørelser tidligere afgjort, reglerne også gælder, “hvis du handler i Tyskland.”

Også DR har spurgt Beskæftigelsesministeriet, om den lovgivning overholder EU-traktater og lovgivning. Ministeriet har svaret, at det er ved at “udbore sagen og eventuelle problematikker.”

Fungerende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har ikke ville stille op til interview med DR.